Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 139
VIRKSOMHED SOM BISKOP
121
lærte hurtigt at sætte pris på biskop Gissurs rolige styre og var - vel
på baggrund af bisp Ogmundur’s noget tilfældige, penge- og magt-
begærlige styre ikke utilfreds med den nye tingenes tilstand. De var da
også stort set loyale mod Gissur. Vanskeligere var det at udrydde de
katolske sæder blandt menigmand. Men også her satte Gissur imidlertid
ind med stor klogskab. Han placerede således den hellige Forlåkur’s
relikvieskrin på en afsides plads i kirken og forbød Forlåksmesseforsam-
lingerne. Ligeledes lod han nedtage det kendte Kaldabarneskors og
skjulte det på et afsides sted. Først biskop Gisli Jonsson (side 62ff.) lod
brænde korset, der tidligere havde været midtpunkt for megen kult. I
januar 1547 lod Gissur udgå et åbent brev (Dipi. Isl. XI, s. 531-535),
hvor han stærkt advarer imod ukristelig dyrkelse af helgenbilleder og
særlig den »Rodukross mynd. sem ad hier er j Kalldadarnese«. Brevet er
i virkeligheden for hele hovedafsnittets vedkommende, som Påll Eggert
Olason rigtig gør opmærksom på, en oversættelse af et afsnit i Johannes
Spatigenbergs Margarita theologica, en bog, som Gissur Einarsson havde
erhvervet sig under sit sidste ophold i København, jfr. Dipi. Isl. XI, s.
150-152, og som hans efterfølger, Gisli Jonsson, senere lod trykke i
1558, jfr. side 65 ff. og side 133-34.
Forholdet mellem Gissur Einarsson og den katolske Holar-bisp, Jon
Arason - de to kirkeoverhoveder, der hver for sig stod som tidens for-
nemste islandske repræsentanter for to vidtforskellige trosindstillinger og
to modstridende politiske interesser - var langt bedre, end man kunde
vente, fra begge sider præget af stort mådehold. Utvivlsomt har der
mellem de to kirkefyrster været en aftale om at respektere hverandres
interessesfærer, og der har vel også bestået en gensidig frygt mellem de
to magtpoler i landet. Gissur drog de fulde konsekvenser af dette for-
hold. Han udviste loyal venlighed og gæstfrihed mod Jon Arasons sende-
mænd på færden til Chr. III. Jon Arasons søn Ari logmabur og Gissur
viste hinanden fuld venlighed og udvekslede gaver, og også til en anden
af Jon Arasons sønner, séra SigurSur på Grenjabarstabur, havde Gissur
et udmærket forhold. Mellem de to biskopper er også udvekslet flere
bevarede breve, upåklagelig venlige i tonen. Kort før Gissur Einarssons
død trak det imidlertid op til en alvorlig uoverensstemmelse, idet Jon
Arasons stridslystne søn, séra Bjorn på Melstabur gjorde krav på gården
Stabarholl 1 Saurbæ, som i nogen tid havde tilhørt bispestolen i Skålholt,
og som Gissur ikke godvillig vilde afstå (om dette anliggende, det så-
kaldte »Stabarholsmål«, se Menn og menntir I, s. 128 ff.)