Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 141

GISSUR EINARSSONS BIBLIOTEK OG HANS
LITTERÆRE VIRKSOMHED
Gissur Einarsson var vel hjemme i datidens teologi, og hans biografer
ved at berette om, at han i den tid, varetagelsen af hans embede lævnede
ham, gerne var optaget af studier og boglige sysler.
Om Gissur Einarssons bibliotek har man visse oplysninger i samtidige
kilder. Dels førte Gissur selv et i hvert fald til tider ret detaljeret regn-
skab over sine forskellige udgifter og indkøb af beklædningsgenstande,
bøger, bogbind, papir og andre fornødenheder. Dels bevares nogle for-
tegnelser over hans dødsbo med bl. a. opgørelse af en del af de bøger
og håndskrifter, han har ejet. De personlige optegnelser er bevaret i
biskop Gissurs »bréfabok«, som er overleveret i AM 232,8vo og i AM
266,fol.1
AM 232,8V0 (papir) indeholder forskellige, ofte fragmentariske brev-
kopier, notater, regnskaber m.m. fra årene 1539-48 (en oversigt er givet
i Dipi. Isl. X, s. 423 ff.) og består af ialt 121 blade af forskelligt papir
(bl. 1-126; bl. 101-5 mgl.), skrevet med forskellige hænder (også Gissurs
hånd). På et medindbundet blad har Årni Magnusson skrevet: fragment
ur Brefa bok Herra Gissurar-er hia mier i låne fra Sera Hannese Halldors
1 Brevbogen indeholder desuden mange små bidrag til forståelse af Gissurs liv og
færden. Her skal blot nævnes et par småtræk, der belyser andre sider af Gissurs liv
end de hidtil omtalte. Ankommen til Hamburg efter bispevielsen i København betaler
Gissur 3. januar 1543 »henryck marteins x iopendale oc xx skildinga lubska upp a
ba skuild sem epter stod fyrir organs skrifled.« (Dipi. Isl. XI, s. 194). Omtalen af »organs
skrifled« synes at tyde på, at Gissur ikke har været helt tilfreds med handelen, men at
han dog har villet vedgå de indgåede forpligtelser. Den 8. januar er biskoppen også
optaget af alvorlige forretninger: »manudaginn næstann epter Epiphaniam domini
druckit j vinkiallara med Hans lubeck og ad kuelldi adur enn eg heim for bitalad ij
mork iiij skildinga. Jtem gefit dubbladann skillding knecktinum sem mier fylgdi heim
til herbergis.« (loc. cit. s. 194-95). Man kan af hjærtet unde den gæve kirkens tjæner,
at han en gang imellem har følt trang til at efterleve Eccli. XXXI,32.