Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 142
124
GISSUR EINARSSONS BIBLIOTEK
syne i Reykhollte, og vill hann J)ad sidar aptur hafa. J?ad sem hier vantar
(framan a rettet til) i verdr fyllt ur Joeirri in folio (dvs. AM 266, fol.).
Nævnte Hannes Halldorsson (1668-1731; fsl. æviskrår II, s. 313) var
sønnesønssøn af Gissur Einarssons broder, séra Jon Einarsson (ca. 1514—
ca. 1591; fsl. æviskrår III, s. 93).
AM 266,fol. (papir) indledes af en (ukomplet; det til AM 232,8v0’s
første halve snes blade svarende er ikke overleveret her) afskrift af Gissurs
brevbog ved séra Halldor Jonsson (den ældre, 1626-1704; fsl. æviskrår
II, s. 259) i Reykholt, fader til ovennævnte séra Hannes.
Boopgøret efter Gissur Einarssons død består dels af en fortegnelse over
boet af 26. marts 1548 ved præsterne Jon Bjarna(r)son (ca. 1514-ca. 1576;
fsl. æviskrår III, s. 66), Jon Einarsson (jfr. ovenfor), Brynjolfur Halldorsson
(fsl. æviskrår I, s. 277) og Gudmundur Jonsson (fsl. æviskrår II, s. 158):
»Reikningsskapur Skålholtsstaøar«, og dels af en fortegnelse, optaget,
efter at der havde fundet skifte sted mellem Gissur Einarssons brødre
og domkirken: »Fatabursreikningur i Skålholti«. Den første fortegnelse
er overleveret i AM 266,fol., s. 169-175 og i AM apogr. 2851, den sidste
i AM apogr. 2648. Endelig er en del guld- og sølvtøj (men ikke bøger)
opgjort i en liste, der haves dels i AM 266,fol., s. 175-76, dels i AM
apogr. 2852 (optrykt i Dipi. Isl. XI, s. 626-28).
Påll Eggert Glason har i Menn og menntir II, s. 396 If. på grundlag
af disse overleveringer forsøgt at tegne et billede af Gissurs bibliotek,
idet han har prøvet at identificere de omtalte bøger. Identificeringen
vanskeliggøres imidlertid ikke blot af, at kildernes omtale af bøgernes
titler ofte er særdeles ufuldstændig, undertiden baseret på et personligt
kendskab, til andre tider af ligefrem ukendskab til dem, men også af,
at der i regelen ikke skælnes mellem trykte og håndskrevne bøger. For
forståelsen af Gissurs forfatterskab er det af stor betydning at vide,
hvilke af samtidens bøger der især har haft hans interesse, ligesom det
også er af stor almen kulturhistorisk interesse at kende hans bibliotek.
Der skal derfor nedenfor på grundlag af ovennævnte kilder og Påll
Eggert Olasons udredninger foretages et forsøg på en nærmere bestem-
melse af bøgerne, idet en sådan bestemmelse på enkelte punkter afgiver
hidtil upåagtede bidrag til kendskabet til den islandske reformationstids-
litteratur. Der må dog med hensyn til de opstillede slutninger tages alle
de forbehold, situationen nødvendigvis må opfordre til.
En del af kilderne er, for at undgå unødige gentagelser, i det
følgende betegnet således: