Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 176

158
NOTERNE I
side 145 i udgaven). I XXVI,9 har 1541’s (Vngelick) De werden selden
rike fået formen Misliker verda sialldan ryker. Her er genusforholdet i
det umiddelbart foregående kommet i uorden (jfr. side 98 i udgaven),
og skriveren har antagelig derfor ubevidst valgt at give noten almen gyl-
dighed og har, da sætningen derved kom til at stå isoleret, opretholdt m.
pi. i udtrykket (i modsætning til MN).
I andre tilfælde har skriveren eller oversætteren tilføjet et eller flere
ord. Det alment forklarende pad er (eller pi. pad eru), der svarer til det
i mange andre af noterne i 1541 forekommende dath ys, er således ind-
skudt umiddelbart efter henvisningsordet (eller, hvor et sådant ikke findes,
i begyndelsen af noten) i noterne 11,13 (dog ikke i D), 111,28 (dog ikke i
D), IV,34, IX,22, XXI,7 og 26 samt XXXII, 16, mens omvendt oversæt-
telsen af et Dath ys er udeladt i IX,20. I D er i stedet for henvisningsord
indskudt i noten XVII, 10 Pat er og i noten XX, 16 Pad er, og efter hen-
visningsordet i noten XXIII,24 er indskudt et pad er, uden at der disse
steder findes noget tilsvarende i 1541 eller A. Endvidere har noten XIII,22
i D pad er, jfr. side 163. Andre eksempler på ubetydelige indskud i noterne
er: I noten XXXI, 18 madur 11 et ecke so sem suin// er imperativen et ind-
skudt, vel fra teksten umiddelbart forud, 1541 har: (Minsche) Nicht alse
ein Schwyn, mens D inkorporerer enn eigi sem suijn efter madur i selve
bibelteksten. I noten XXVII,14 er indskudt adverbiet æ: ... og æ skada
giora/1, jfr. 1541: vnd schaden don. Dette æ, der går videre i M og N,
findes ikke i D, der i stedet har peim. D repræsenterer således på dette
punkt antagelig en rigtigere tekst. I noten XXXII, 14 er 1541 ’s by jdermanne
oversat med hia godum monnum, og i XIV, 17 er gennemført sg. for pi. i
... Giefpu kennemannenum sitt til heyreligt offur/... overfor 1541:... G i ff
den Prestern er geborlike Offer I... .
De enkelte sætningsled eller -dele kan naturligvis ved oversættelsen
have skiftet placering, således har IX,20 i 1541: (Geselle) Dath ys/ Holdt
collatien/ ett vnd drinck. etc., mens A har: samlaga// eth og dr(e)ck og
halltt med peim hæuerskligar samdrykiur//. Ellers synes troskaben mod
1541’s tekst - også i bagateller - at være det fremherskende træk i billedet.
Af noter af den her behandlede kategori, hvis form i A indeholder
enkeltheder, der kun kan gå tilbage til 1541, kan opregnes følgende, idet
noterne gengives i deres fulde ordlyd, og der til sammenligning hidsættes
citater fra den højtyske bibel (1545), fra Justus Jonas’ oversættelse (1538)
og fra Tidemand (T.):