Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 216
198
PR OVERBIERNE
Når bortses fra 1478, synes a deiginum/ deige i AB at være en tilføjelse
uden forbillede i forlægene. Forbindelsen 'syv gange om dagen’ er imid-
lertid velkendt både fra GT. og NT. (Vulgata har Ps. CXVIII,164 og Luc.
XVII,4 septies in die). Man kan derfor ikke se bort fra, at det af Gissur
Einarsson benyttede eksemplar af Vulgata virkelig har haft in die. Alle-
rede Ludvig Harboe var klar over, at visse vulgatatekster her har haft
indskudt et in die. I sin Nachricht von der Islåndischen Bibel-Historie
(Dånische Bibliothec, Achtes Sttick, Kbh. 1746, s. 50) gør Harboe op-
mærksom på, at M’s tekst (der her stemmer overens med A) har et ind-
skud, der ikke er hjemlet i Luthers tekst. Harboe siger loc. cit.: »Wie die-
ses Wort, des Tages wieder den fontem Hebræum in die Vulgatam ein-
geriickt sey, zeigen ausfiihrlich Hackspan in Nott. Philologicis P. II. p.
455. sq....« og nævner desuden flere andre teologer. Nævnte Theodoricus
Hackspanius (1607-1659) siger i sin Notarum Philologico-theologicarum
in Varia et Difficilia scripturæ loca ... fra 1664, II, s. 455, om det her be-
handlede sted: »Hieronymus, aut quisquis auctor est Vulgatæ, recteprimo
ex Hebræo reddidit, sed postea, addidit ex Luc. XVII,4«.
Der er således næppe nogen tvivl om, at indskudet a deiginum/ deige
her virkelig går tilbage til en trykt udgave af Vulgata, antagelig udgaven
fra 1478.
Også i et andet eksempel kan en afvigelse fra Luther og den aner-
kendte vulgatatekst føres tilbage til denne trykte udgave:
6,5: frelsa hig suo sem ein hiortur fra hendine og suo (B: 4-) sem emn fugl af vmsatre
(B: vmsatum, C: vinsat rum) fugla fangarans (C: fuglfangarans).
1541: Redde dy alse eyn Rehe van der handt/ vnnde alse ein Vagel/ vth der handt
des Vogeluengers.
Vulg.: Eruere quasi damula de manu, et quasi avis de manu aucupis.
1478: Erue quasi damula de manu: et quasi auis de insidijs aucupis.
M: frelsa hig so sem einn Hiortur fra hendinne/ og so sem einn Fugl af fugla fangarans
hendi.
Her har John Wycliffs oversættelse and as a brid(de) fro the spies
(aspiyngis, spiyngis) of the foulere. Når alle tre islandske håndskrifter har
ordet umsdt(ur), er det sandsynligt, at allerede archetypos har haft ordet,
og det var næppe udelukket, at dets forekomst kunde skyldes Wycliffs
tekst. Men det er dog langt rimeligere at tænke sig, at både Gissur Einars-
son og Wycliff har ordet fra en vulgatatekst, der i stedet for det gentagne
manus har insidiæ. Da denne glose, der bl. a. anvendes i Abbé Bareilles
udg. CEuvres complétes de Saint Jérome, Tome seiziéme, Divina biblio-
theca III, Paris 1884, s. 101, netop forekommer i den trykte udgave fra