Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 217

FORHOLDET TIL VULGATATRYKKET 1478
199
1478, bør man utvivlsomt regne med, at umsåt(ur) er en direkte oversæt-
telse fra latin til islandsk.
Endnu et citat skal omtales udførligt her, idet det peger ud over de
hidtil omtalte forlæg:
25,20: AB (lakune i C): Huer eino vondu hiarta kuedur kuædi had er lika sem slitid
fat vm vetur og edick aa bleikiull
1541: Woll eynem bosen herten Leder singet/ Dat ys gelick alse ein thoreten Klédt
jm Winter/ vnnd Etick vp dem Krite.
1545: Wer eim bosen hertzen Lieder singet/ Das ist wie ein zurissen Kleid im winter/
vnd Essig auff der kreiten.
Vulg.: Acetum in nitro qui cantat carmina cordi pessimo. Sicut tinea (variant: linea)
vestimento, et vermis ligno, ita tristitia viri nocet cordi.
1550: Huo der quæder Viser faar it ont hierte/ det er lige som it sønder reffuet Klæde
om vinteren/ oc Edicke paa blege.
Gustav Vasas bibel: Then for itt bedroffuat hierta wijsor quadher/ thet år såsom en
sonderriffuin klådhnat om wintren och åtickia på krijto.
1478: Acetum in vitro: qui cantat carmina corde pessimo. Sicut tinea vestimento et
vermis ligno: ita tristitia viri nocet cordi.
1574: Lacera vestis in die frigoris, acetum superfusum nitro est, qui cantat carmina
cordi malo.
M: Huer einu vondu hiarta kuedur Kuæde/ had er lijka sem slited fat vm Vetur/ og
Edik med Vijne
N: Huer einu vondu Hiarta kuedur Kuæde/ had er lijka sem slited Fat vm Vetur/ og
nær Edike er hellt yfer Glas.
1644: Huør einu Vondu Hiarta kuedur Kuæde/ had er lijka sem sundur rifed Fat a
Vetre/ og Edik a Salltpetur.
Verset må betyde: (Lystige) viser sunget for et sygt eller bedrøvet sind
er som mølædte, iturevne eller tyndslidte klæder om vinteren eller som
eddike på kridt, dvs. hvad man på moderne dansk vilde kalde: som salt
i et åbent sår (engelsk: salt in an open wound). Hælder man eddike på
kridt eller kalk, ætser eddiken, og der opstår en luftudvikling. Det er
forståeligt, om det sidste billede, der er hentet fra en kemisk proces, som
formentlig har været fuldstændig ukendt for de fleste af datidens islæn-
dere, kan have fremkaldt visse vanskeligheder, som er resulteret i højst
forskellige fortolkningsforsøg.
Påfaldende er for det første overensstemmelsen mellem AB og Chr.
IH’s danske bibel. Gloserne bleikja og blege er vel ret usædvanlige på
begge sprog, og glosevalget kan derfor næppe bero på coincidens. Fritz-
ner har bleikja f. 'Hvidfarve, hvidagtig Ler- eller Kalkjord’, Cleasby og
Vigfusson bleikja og bleika 'chalk paint’ og Bjorn Halldårsson bleikia