Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Qupperneq 218

200
PROVERBIERNE
1. 'pallor, Bleghed’, 2.'genus terræ, argilla v. bolus, hvidagtig Lerjord’
(der ses her bort fra betydningen 'forel’, der er udbredt i islandsk),
Kalkar (I, s. 216 b) blege i betydningerne 1.'kridt; creta, blege’ med hen-
visning til Chr. Pedersens Vocabularium, 1514 (der bl. f I v. har: »creta,
crete. blege vel en ø saa kaliis«) og Tursons Vocabularium, 1561, samt
bl.a. herværende citat fra 1550 og 2. 'kalkjord’.
En rimelig forklaring på glosen bleikja vilde det være, om overens-
stemmelsen mellem Gissurs oversættelse og 1550 på dette punkt kunde
føres tilbage til en fælles kilde. En sådan kilde er imidlertid ikke fundet.
Man har vanskeligt ved at forestille sig, at Chr. Pedersens vocabularium,
som Gissur måske har ejet (jfr. side 144), skulde være denne kilde, efter-
som glosen blege ikke her forekommer under opslagsordet nitrum, men
under creta (måske har vejen fra nty. krite til lat. creta dog ikke været
særlig lang for Gissur ?). Af kronologiske årsager kan Gissur imidlertid
ikke i sin oversættelse være påvirket af 1550 (i hvert fald ikke, når man
ser bort fra den mulighed, at han i København skulde have stiftet be-
kendtskab med manuskriptet til Chr. III’s bibel). Er der tale om en på-
virkning fra 1550, må påvirkningen være sket, efter at denne bibel var
udkommet, ved at en skriver, der har leveret forlæget til både A og B,
har rettet stedet efter Chr. III’s bibel. Det vil senere blive omtalt, hvor-
ledes skriverne i deres afskrifter af Gissurs oversættelse har rettet teksten
efter andre forlæg (om 1550 som momentant forlæg se side 244 ff.).
For det andet virker M’s og N’s gengivelser af stedet meget ejendom-
melige, og alt tyder på, at revisionen af disse tryk må have misforstået
sammenhængen. Der opstår ingen kemisk reaktion af den her omtalte
art, når eddike blandes med vin, eller når eddike hældes over glas. Over-
sættelserne må simpelthen bero på skrive-, tryk- eller læsefejl i de kilder,
hvor revisionerne har søgt oplysning. M’s opfattelse må gå tilbage til en
kilde, hvor in nitro er blevet misforstået som in uino. Misforståelsens art
(n er blevet til u og tr til ri) gør det sandsynligt, at kilden har været hånd-
skreven, eller i hvert fald, at fejlen n for tr er opstået ved fejllæsning af
en skreven tekst. N’s opfattelse kan delvis føres tilbage til den biglotte
tekst af Prov. fra 1574, hvis superfusum er blevet til hellt yfer, men for-
udsætter også, at nitro er blevet læst som uitro (jfr. det latinske bibel-
tryk fra 1478, der er citeret ovenfor). Først med udgaven 1644 vender
de islandske bibeltryk tilbage til den rette opfattelse af stedet, som alle-
rede AB er udtryk for. Misforståelserne i M og N lader os ane arten af
de vulgatahåndskrifter og -tryk, der har stået til datidens rådighed.