Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 220

202
EKSKURS
Det vil fremgå af det følgende, at også Gissur Einarsson har kendt
Justus Jonas’ oversættelse af Eccli. Men Gissur kan også have benyttet
Tidemands oversættelse, ligesom han i hvert fald har kendt Vulgatas
latinske tekst.
Når i det følgende afvigelserne fra det nedertyske hovedforlæg i
Gissur Einarssons oversættelse af Eccli. skal gøres til genstand for be-
handling, vil der formelt kunne blive tale om påvirkninger af følgende
kategorier: Påvirkninger fra 1538, enten direkte eller gennem Tidemands
oversættelse, påvirkninger fra 1538 eller Vulgata (hvor disse to tekster
måtte falde sammen) enten direkte eller gennem Tidemands oversættelse,
påvirkninger fra Vulgata, enten direkte eller fra Tidemand (såfremt
denne har benyttet Vulgata), og endelig direkte påvirkninger fra Tide-
mand, som ikke kan føres tilbage til andre kilder.
Inden det tilvejebragte materiale opstilles efter disse kategorier, vil
det imidlertid være nødvendigt at gøre Tidemands afhængighed af Justus
Jonas’ tekst til genstand for nærmere omtale.
Ekskurs om Tidemands forhold til sine forlæg.
Forholdet mellem Peder Tidemands oversættelse af Eccli. og dennes
forlæg er behandlet af Bertil Molde dels i disputatsen Kållorna till Chri-
stian III :s bibel 1550. Textfilologiska studier i reformationstidens danska
bibeloversåttningar, Lund 1949, s. 149ff., dels i Sproghistorisk indled-
ning s. 29 ff. til den fototypiske udgave af Peder Tidemands oversættelse
af Eccli.: Gammeltestamentlige bøger oversat af Peder Tidemand ved
Bertil Molde og Volmer Rosenkilde, København 1950. Bertil Molde, der
har indlagt sig stor fortjæneste ved som svensk at levere værdifulde bidrag
til udforskningen af dansk reformationstids litterære værker, nævner her
som kilderne til Tidemands apokryfoversættelser (og dermed også til
af Sachsen, der efter lang tids belejring indtog Gota den 13. april 1567. Grumbach
blev af kurfyrsten dømt til at parteres levende i 4 dele, mens Jonas var flygtet til Dan-
mark, hvor han imidlertid på kurfyrst Augusts anmodning i København blev henret-
tet den 28. juni 1567. Foruden det rent folkeretslige problem er også en ganske interes-
sant episode ifølge overleveringen knyttet til denne henrettelse, idet Jonas på skafottet
skal have sukket:
Quid juvat immensos scire et evolvere casus ?
Si facienda fugis, si fugienda facis.
Hertil skal den tilstedeværende Niels Hemmingsen »ex tempore« have svaret:
Et juvat innumeros scire atque evolvere casus,
Si facienda facis, si fugienda fugis.
(Jfr. Chr. Gottlieb Jocher Allgemeines Gelehrten-Lexicon, Leipzig 1750ff., II, sp. 1959).