Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 226
208
EKSKURS
mauult flagro boues agere, et similibus operibus occupatur, et nihil nouit, quam de
bobus loqui ?
18. XLVIII,3: fordi at formedelst Herrens ord tilluchte han himmelen. Thre gonge kom
han ild neder aff Himmelen.
1540: Denn durch das wort des HERRN schlos er den Himel zu. Dreymal bracht er
feur herab.
1533: Wente dorch dat wordt des HEREN/ sloth he den hemmel tho/ Dre mal brachte
he viir heraff/
Vulg.: Verbo Domini continuit cælum, et dejecit de cælo ignem ter.
1538: Nam per uerbum Domini clausit cælos. Ter quidem orante ipso cecidit ignis
de cælo.
Med rette påpeger Bertil Molde (loc. cit. s. 19-20) nødvendigheden
af med stor varsomhed at omgås spørsmålet om kilderne til reforma-
tionstidens oversættelser, ligesom han erkender vanskelighederne ved at
nå til aldeles sikre resultater i så henseende, en erfaring, som også nær-
værende afhandlings forfatter har haft rig lejlighed til at gøre. Mange
forhold er skjult for nutiden, og kendskabet til de faktiske forhold er
ofte gået tabt. Hertil kommer, at vi har at gøre med tekster, der, netop
fordi de er oversættelser, ligger ganske tæt op ad hinanden, og det kan
ofte være svært at se, hvad der i det enkelte tilfælde har fået oversætteren
til at fravige sit hovedforlægs tekst. Datidens lærde teologers begreber
om filologisk kildekritik har adskilt sig betydelig fra nutidens opfattelse.
Det vilde vel i nutiden forekomme lidet overbevisende, om en oversætter,
der havde til opgave at oversætte Luthers delvis fra latin oversatte tekst,
tyede til en latinsk genoversættelse. Men dette er ikke desmindre tilfæl-
det med Peder Tidemand, der, som det ses, må have benyttet Justus
Jonas’ ovennævnte oversættelse.
Hovedbevisstedet for påvirkning fra 1538 må foreløbig være det fyl-
dige citat fra Eccli. V,l-7. De øvrige ovenfor som 1.-18. anførte eksempler
udgør ikke noget absolut afgørende bevis for påvirkning fra 1538, selvom
det vel, uden at der lægges for meget i materialet, kan være berettiget at
fastslå følgende: Af Moldes eksempler på højtysk forlæg kan eks. 1. måske
være påvirket fra 1538, 2. og 3. kan ligeså godt være fra 1538 som fra
1540, og 4. kan ligeså godt være fra 1533 som fra 1540. Af eksemplerne
på nedertysk forlæg er 12. fra 1533, 5., 6. og 11. sandsynligvis fra 1533,
7. og 8. kan ligeså godt være fra 1538 som fra 1533, mens 10. kan være
fra 1533, 1538 eller Vulgata. 13. udgår. Af Moldes eksempler på vulgata-
forlæg kan 14., 16. og 18. ligeså godt være fra 1538 som fra Vulgata.
15. kan bedre være fra 1538 end Vulgata, idet Hosbonden oc Hwstruen