Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 227

TIDEMANDS FORLÆG
209
stemmer bedre overens med 1538’s Maritus et uxor end med Vulgatas vir
et mulier, og bland naboer er en adækvat oversættelse af inter uicinos. Og
17. kan udmærket være fra 1538, selvom ordet stiua ikke er oversat, idet
behindres synes at stemme bedre med 1538’s occupatur end med Vulgatas
conversatur.
Der findes imidlertid andre og mere afgørende eksempler på, at Tide-
mand virkelig har benyttet 1538, først og fremmest det allerede citerede
stykke fra kap. V,l-7, hvor især vers 5s seer giennom fingre med er en
tydelig oversættelse af 1538’s conniueat, og synes at gøre det indlysende
rigtigt, at 1538 netop er den kilde, Bertil Molde efterlyser. Men også
andre af de af Molde i Indledning s. 34-35 nævnte eksempler på Tide-
mands parafraserende gengivelse er ret talende:
19. XXXI,22: oc naar som Maffwen icke bliffuer for proppeti da soffwer man sødelige/
Man kand oc saa meget till bedre staa om morgnen aarie op/ oc da er man smucht
tillpass/
1540: Vnd wenn der Magen messig gehalten wird/ so schlefft man sanfft/ So kan einer
des morgens frue auff stehen/ vnd ist fein bey sich selbs.
1533: Vnde wenn de mage metich geholden wert/ so slept men sachte/ So kan ein des
morgens fro vpstan/ vnde ys fyn by sick siiluest/
Vulg.: Vigilia, cholera et tortura viro infrunito. Somnus sanitatis in homine parco;
dormiet usque mane, et anima illius cum ipso delectabitur.
1538: Et cum stomachus non est oneratus, somnus est dulcior. Et eo facilius mane
surgere potest, ut sobrius et apud se sit,
20. XIII,20-22: saa skal oc hwert menniske seile seg till sin lige. Den vgudeliges
wenskaff med den fromme/ er lige som Wlffuen giør selskaff med faaret. Den Riges
oc den Fattiges sellaw er som Hyena giør selskaff med hunde.
1540: So sol ein jglich Mensch sich gesellen zu seines gleichen. Es ist eben als wenn
sich der Wolff zum Schaf gesellet/ wenn ein Gottloser sich zum Fromen gesellet. Wie
Hyena mit dem Hunde sich gesellet/ also auch der Reiche mit dem Armen.
1533: Also schal sick ein yder minsche gesellen tho synes gelycken. Jdt ys euen alse
wenn sick ein Wulff tho dem schape gesellede/ wen sick ein Godtlose tho dem framen
gesellet. Gelyck alse sick Hyena mit dem hunde gesellet/ also ock de ryke mit dem
armen.
Vulg.: sic et omnis homo proximum sibi. Omnis caro ad similem sibi conjungetur, et
omnis homo simili sui sociabitur. Si communicabit lupus agno aliquando, sic peccator
justo. Quæ communicatio sancto homini ad canem? aut quæ pars diviti ad pauperem?
1538: sic et inter homines, similis conuersetur simili. Amicitia impij cum pio, perinde
est, atque si lupus ouem sibi adiungat. Coniunctio pauperis et diuitis perinde est, atque
si Hyena canibus copuletur.
På samme måde forholder det sig med enkelte af de af Molde loc.
cit. s. 37-47 omtalte danske orddannelser. De er i virkeligheden over-
sættelser af 1538’s latinske tekst, således lader Tidemands wdi ølssmaal