Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 232

214
ECCLESIASTICUS’ SEKUNDÆRE FORLÆG
XXVI,5-6: f>rir hluter eru hrædiliger/ enn (CD: og) hin horde er ognnarligur (B:
ogurligr). foRRædelse/ vppsteytur/ vthelling sacklaus blodz.
T.: Try ting ere forferdelige/ oc det friede(!) er grueligt. Forrederij/ Oprør/ vskyldigt
blods wdstyrtelse/
1540: Drey ding sind schrecklich/ vnd das vierde ist grewlich. Verreterey/ Auffrur/
vnschuldig Blut vergiessen/
1533: Dre dynck synt screcklyck/ vnde dat veerde ys gruwlyck. Vorrederye. Vpror.
Vnschuldich blodt vorgeten/
Vulg.: A tribus timuit cor meum, et in quarto facies mea metuit. Delaturam civitatis,
et collectionem populi, Calumniam mendacem,
1538: Tria sunt horribilia, et quartum est abominatio, Proditio, seditio, effusio innocen-
tis sanguinis,
XXX, 1: suo at (CD: -4-) hann seirna meir fognun (BCD: fognud) af (mi hafe.
T.: at han skal der effter haffue glæde der aff.
1540: Das er hernach freude an jm erlebe.
1533: vpp dath he hernamals frowde an em erléue.
Vulg.: ut lætetur in novissimo suo, et non palpet proximorum ostia.
1538: ut postea gaudium habeat ex illo.
M: so ad hann seirna meir af (>ui føgnud hafi.
XXXVII,2: I>egar viner (B: vinerner) verda (B: -4-) sijn a medal (D: mille, B: + verda)
oviner so uar er (»ad (B: gremin, D: gremien, C: reidin) alltt til daudans (BC: dauda
dags).
T.: Naar som wenner vorde skelachtige med hwerandre/ da worer den wrede indtill
døden.
1540: Wenn Freunde einander Feind werden/ So bleibet der gram/ bis in den tod.
1533: Wenn sick frunde vnderandern vyendt werden/ so blyfft de gram/ beth jn den
dodt.
Vulg.: Nonne tristitia inest usque ad mortern?
1538: Quando amicorum in ter se concordia dissilit, acerbitas usque ad mortern dur at.
I enkelte noter mærkes en tilsvarende indflydelse fra Tidemands
oversættelse. I begge nedennævnte tilfælde, der forekommer i samme
kapitel, kan påvirkningen spores tilbage til 1538. Den første af noterne
er i anden sammenhæng omtalt side 162:
IV,30(29): aaf// pat giora peir ecki sem j sinne uillo edur rangirndum fundner uerda og
ijfer unner/ og fljrer skamar saker vilia ecki vndann lata/ helldur af glapast og heimskast
framar meir/ og eirn afglape pionar suo audrum padan j fra//
T.: (Sandhed) Det giøre de som bliffue befundne wdi wildfarelse oc wille dog icke for
skam skyld lade seg vige men fare alt saa hen/ oc den ene gieck holder stedse med den
anden
1540: Das thun die nicht so in jrem jrthum oder vnrecht vberwunden/ vmb schande
willen nicht weichen wollen/ Sondern narren jmer fort/ vnd dienet jmer ein Narr dem
andem.
1533: Dath doen de nicht/ de jnn erem erdome edder vnrechte auerwunnen/ vnd vmme
schande willen/ nicht wyken willen/ Sunder doren vnde narren yiimmer vordan/ vnd
ein narre denet also yiimmer vordan dem andern.