Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 237
DE LATINSKE FORLÆG
219
Ecclesiasticus’ forhold til de latinske forlæg.
Også her er det undertiden forbundet med betydelig vanskelighed at af-
gøre, hvornår en afvigelse fra det nedertyske forlæg skyldes Vulgata, og
hvornår den bør føres tilbage til 1538. Det er heller ikke altid let at vur-
dere, hvor langt Gissur Einarsson under oversættelsen har ment at kunne
fjærne sig fra sit nedertyske forlægs eksakte glose- og ordbetydning. Der
bør derfor her vises en viss forsigtighed.
Det gælder for eks. den hyppige gengivelse af nty. wol deme ved sæl!
er sa. Denne udtryksmåde svarer til lat. beatus (vir), der findes både i
Vulgata og i 1538. Eksempler er bl. a. XIV,1, XLVIII,11 og L,30, hvor
både Vulgata og 1538 har beatus, og XIV,2, hvor 1538 har Beatus quem,
mens Vulgata har Felix qui. Anvendelsen af adj. sæll kan her skyldes
påvirkning fra de latinske forlæg, men behøver på den anden side ikke
at være andet end en adækvat oversættelse af det tyske wol deme, der
ikke har kunnet gengives ordret. Efter al sandsynlighed må man regne
med, at udtrykket støtter sig på en rituel eller liturgisk tradition, som
går tilbage til den katolske brug af Vulgata. Brugen af dagur, hvor 1541
har tydt, af typen aa dogum moyses forekommer ofte, hvor enten Vulgata
eller 1538 eller begge har dies, for eks. XLVI,9, XLVII.l, XLVIII,26,
XLIX,14, L,3 og 25. Imidlertid viser et eksempel fra den del af forordene,
der kun findes i 1538, ikke i Vulgata, at oversætteren udmærket godt kan
bruge dagur, selvom det tyske forlæg har tyd og 1538 tempus, form. 1,
side 5,1.6: aa daugum machabeorum (1541: by der Maccabeer tyden, 1538:
tempore Machabæorum og T.: wdi de Machebeers tid). Der kan derfor
næppe lægges nogen videre vægt på sådanne afvigelser fra det nedertyske
hovedforlægs tekst, udover at den mulighed består, at anvendelsen af
dagur i al fald undertiden beror på en vulgataerindring.
Noget lignende gælder om de relativt hyppig forekommende gengi-
velser af typen, nty. vor dem allerhogesten med i auglite (eller augsijn)
hins hæsta, der svarer godt til Vulgatas in conspectu Altissimi, in oculis
Dei og 1538’s coram altissimo, coram Deo og lignende, for eks. XVIII,27:
j gudz auglite (1541: vor Gade, Vulgata: in oculis Dei, 1538: coram Deo,
MN: fyrer Gude), XXXV,8: i auglite ens hæsta (1541: vor dem Aller-
hdgesten, Vulgata: in conspectu Altissimi, 1538: coram altissimo),
XXXIX,6: i auglite hins hæsta (1541: vor dem allerhogesten, Vulgata:
in conspectu Altissimi, 1538: coram altissimo), XLV,3: i kongana augsijn
(B: augliti) (1541: vor den Roningen, Vulgata: in conspectu regum, 1538: