Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 250
232
ECCLESIASTICUS’ SEKUNDÆRE FORLÆG
1538: Hic homo uere malus est, cui dolet si alijs benefiat,
Vulg.: Nequam est oculus lividi;
1541: Dath ys ein bose Minsche/ de nicht seen mach/ dath men den liiden wat gudes
deit/
T.: Det er ett ont menniske der icke gider sæt/ at mand giør folk tilgode/
XXII,32: (t»)ath (B: O bad) eg kynna (D: kynne) las fijrer minn munn at setia
1538: VT nam seram obdere possem ori meo,
Vulg.: Quis dabit ori meo custodiam,
1541: O Dath ick konde ein Sloth vor myne Mundt hengen/
T.: O Det ieg kunde læse en laass for myn mund/
M: Eg villda eg kynna Laas fyrer minn munn ad setia/
XXVI,2: Ein god forstodv kona er sinum mane fognudur og giorer (B: ■—) honum (B:
-=-) roosamtt (B: rosamligt) lif.
1538: Mulier oeconoma, est læticia maririti(!), Et parat ei uitam tranquillam.
Vulg.: Mulier fortis oblectat virum suum, et annos vitae illius in pace implebit.
1541: Eine huszlike Frouwe js erem Manne eine frowde/ Vnd maket em ein fyn rowsam
Leuent.
T.: En duelig qwinder(!) er sin Hosbonde en glæde/ oc hun giør hannom ett smucht
roligt leffnet.
XXVI,23: sem sa hinn (B: 4-) gullige stolpin (BCD: stolpi) upp (D: ~) a silfur stolnum
(B: stolunumm, C: afsk.)
1538: sicut columna aurea, in basi argentea.
Vulg.: Columnæ aureæ super bases argenteas,
1541: alse de guiden Stile/ vp den siiluern Stolen.
T.: som de gyldene piliere paa sølfføderne.
XXVIII, 10: Halltu big fra kifni (BD: kijfe) so uerdur sied vit morgum sijndum
1538: Desine a contentione, et peccata multa omittentur.
Vulg.: Abstine a lite, et minues peccata.
1541: Lat aff vam Hader/ so blyuen vele stinde na/
T.: Offuergiff trette/ saa bliffue der mange synder tilbage/
M: Halltu big fra kijfe/ so verdur sied vid mørgum syndum/
XXVIII,22: Margier hafa fallid (BCD: ero fallner) fijrer biturleik suerdsins/ en huergi
(B: huorgi) næri so *marger sem fijrer (illum) tvngvm.
1538: Multi ceciderunt per aciem gladij, sed non tam multi, quam per linguas uirulentas
Vulg.: Multi ceciderunt in ore gladii; sed non sic quasi qui interierunt pre linguam
suam.
1541: Vele sint geuallen/ dorch de scharpe des Swerdes/ Auerst nergen na so vele/ alse
dorch bose Munde.
T.: Der ere mange faldne formedelst swerdsens skarpe/ men icke nær saa mange som
formedelst onde munde.
M: Marger hafa falled fyrer Suerdz eggium/ Enn huergi nærri so marger sem fyrer
vondri Tungu.
XXVIII,27: bat mun yfer buga ba suo (B: ~) sem lieon/ og ba (C: hann) at aungu (B:
aunguo) giora suo sem pardus/
1538: obruet eum sicut Leo, et deuorabit sicut pardus
Vulg.: et immittetur in illos quasi leo, et quasi pardus lædet illos.
1541: Jd wert en aueruallen/ gelick alse ein Louwe/ vnde tho nichte maken alse ein
Pardél.