Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 257

FORLÆGENES VARIERENDE GENSPEJLING
239
B har hunang og sykur, XIX,3: til aminiligs epter dcemis, hvor B har al-
menneligs, og L,8, hvor B i stedet for a sumar tima har a sinum lima -, fra C:
XX,14: lika sem sa er kungiorer af *vijn (<vina) komu, hvor C i stedet
for er ... komu har sem seiger vinr hier vt, tydeligvis en omskrivning af
forlægets (som i A) misforståede tekst, XXVIII, 12: Pegar mikill er
*vidurin (< vindurin) pa uerdur pess meire elldurin, hvor C (ligesom A)
har vindrinn, XLIII,1: Og huer karm sig af hans dyrd *saddann (<soddann)
at sia, hvor C (ligesom A) har suoddan, og XXXVIII,36: Menn kunna
ecki j borginne peirra at missa, hvor C har minnazt i stedet for missa;
fra D: XXIV, 18: pau rosa trie er uaxa j iherico, hvor D i stedet for iherico
har jordu, XLV,13: fijrer steinsnidarana, hvor D har fyrir Stein Smarag-
dum, XLV,14: [par] heilagleikurin var a grafinn, hvor D (ligesom B) har
hagleikurinn, XLV,22: sa enn grimdar fulle selskapur kore, hvor D har
misforstået forlægets kore som komm eller kominn, XLVI,6: liet hardla
stora haglsteina falla, hvor D i stedet for hardla har harda, XLVI,22,
hvor D (ligesom oprindelig B) har hitnadi for vitnadi, og XLVII,12, hvor
vm allt aar id er misforstået som vm alltarid; og fra BCD: XXI, 10: lika
sem lynhruga er aa ellde vppbrend ver dur, hvor BCD har det mere islandske
lynghruga. Fra fragmenterne kan det for eks. nævnes, at g (AM 667,4t0,
VI) XLV,13 har kristiliga for listiliga, etc.
løvrigt er det ikke hensigten her at gå nærmere ind på sådanne vari-
anter. De vil i hvert enkelt tilfælde tilstrækkelig tydeligt fremgå af ud-
gavens variantapparat. Hvad der her i særlig grad påkalder interesse, er de
ikke helt få tilfælde, hvor afskriverne undertiden, vel på grund af kendskab
til oversættelsens udenlandske forlæg, foretager afvigelser fra deres island-
ske forlæg, således at de overleverede afskrifter er kommet til at frem-
træde noget uens påvirket af de forskellige udenlandske kilder.
Proverbierne.
Håndskrift A.
Overensstemmelser med Vulgata.
Håndskrift A indeholder sågodt som ingen vulgatapåvirkninger, der
ikke også er repræsenteret i de to andre håndskrifter af Prov., B og C.
Et noget tvivlsomt eksempel er 3,14, der er opført side 178. Her har A
mikid (BC: -r) silfur, der måske kan føres tilbage til Vulgatas negotiatione
argenti.