Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 283

FEJL OG SKØDESLØSHEDER I OVERSÆTTELSEN
Trods Gissur Einarssons fortrinlige kendskab til samtidens nedertyske
sprog indeholder hans oversættelse af de to visdomsbøger dog enkelte fejl
og misforståelser. Da oversættelserne kun kendes gennem afskrifter, er
det undertiden vanskeligt at vide, hvilke afvigelser fra det nedertyske
forlæg der stammer fra archetypos, og hvilke der må tilskrives afskriver-
nes virksomhed. Som det vil fremgå af udgavens variantapparat og blandt
andet også af de fejl, der i M er overtaget fra A (jfr. side 339 IT.), lader ad-
skillige fejl sig føre på afskrivernes konto. Dette gælder ikke blot fejl, der
er fælles for alle håndskrifterne, som for eks. XLVII,11, hvor ABCD har
saungin for saungmenn (1541: Sengers), hvor saungin må gå tilbage til en
fejl opløsning af et forlægs abbreviatur, men også i sådanne tilfælde, hvor
håndskrifterne giver udtryk for divergerende ordlyd. Man kan nemlig
ikke uden videre gå udfra, at en fejl ikke kan føres tilbage til archetypos,
blot fordi håndskrifterne opviser divergerende læsemåder. Også andre
forhold vil kunne gøre sig gældende, hvad efterfølgende eksempel vil vise:
Eccli. XIV,8: ABCD: t>at er illur madur sem (D: er) ecki ma sia (B: + bad, CD: +
ad) odrum (B: + er, CD: + sie) gott giortt (D: + og) frasnijr (helldur) sino andlite
(D: auglite)/ og mijskunar augvm (C: ongum).
1541: Dath ys ein bose Minsche/ de nicht seen mach/ dath men den luden wat gudes
deit/ Sunder wendet syn angesichte weeh/ vnde vorbarmet sick nemandes.
1545: DAs ist ein boser Mensch/ der nicht sehen mag/ das man den Leuten guts thut/
Sondem wendet sein angesicht weg/ vnd erbarmet sich niemands.
1538: Hic homo uere malus est, cui dolet si alijs benefiat, qui auertit faciem suam, et
nullius miseretur.
Vulg.: Nequam est oculus lividi; et avertens faciem suam, et despiciens animam suam.
T.: Det er ett ont menniske der icke gider seet/ at mand giør folk tilgode/ men wender
sitt ansicht bort oc ynckes offuer ingen.
1550: Det er it ont Menniske/ som icke gider seet/ at mand gør Folck til gode/ Men
hånd vender sit ansict bort/ oc forbarmer sig offuer ingen.
MN: bad er jllur madur sem ecke ma sia ødrum gott giørt/ helldur fra snyr sijnu Andlite
og myskunar augum.
Det er evident, at augvm her er en fejl for aungvm. Skønt fejlen kun
er fælles for tre af ialt fire håndskrifter, vil det dog være rimeligst at an-