Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Qupperneq 300
282
STEM MATA
tioner, nogle få steder ligefrem retter sit forlæg og udrydder tilsynela-
dende tautologiske skrivervariationer, der imidlertid er i fuld overens-
stemmelse med den nedertyske tekst: udg. side 204,1. 5 udelader C tijtti
og, hvor A har tijtti og agie (1541: strajfenl tiichtigen), og side 206, 1. 5
udelader C og haga, hvor A har sem hallda sier og haga epter gudz bod-
ordum {de syck nha Gades Geboth holden vnd richten). A har blandt de
skrivervariationer i Prov. form., der ikke har noget forbillede i 1541, en
enkelt (den første), som ikke genfindes i C: side 208, 1. 10: aa hægra veg
eda hond (C: aa hcegre hond, 1541: tor rechtern syden), mens de øvrige
tre genfindes i C. Dette kunde tyde på, at Gisli Jonsson, efterhånden som
afskrivningen af Prov. form. skred frem, er blevet mindre agtpågivende.
C har i Prov. form. en større lakune side 207,1. 14-15: (A:) menn eirnen
jbo huorke vilie peir vera ohlijdner nie heimskier eru {\peirj suo kallader.,
hvor A’s tekst på grund af, at pron. peir er oversprunget, ikke har været
klar. At Gisli Jonsson til form. har en anden overskrift (jfr. udg. side
203 og nærværende afhandling side 61) end A, er ikke noget indicium
for, at han ikke kan have brugt A eller et A nærstående håndskrift som
forlæg. Håndskrifternes kapiteloverskrifter stammer rimeligvis ikke fra
archetypos, de findes ikke i forlægene, hverken hovedforlæget 1541 eller
de sekundære forlæg. De divergerer for de enkelte håndskrifter og er
sikkert tilsat af skriverne. Herpå tyder for eksempel overskriften til kap.
VI i A, der øjensynlig er taget fra kapitlets første vers (vers 2), hvor A
fejlagtig har girnast for pickiast, en fejl, der går igen i overskriften.
I et par tilfælde deltager fragmentet b i A-C-ligheder: XXIV, 12 mang-
ler ACb ordet vero (1541: eine Waninge), hvis tilstedeværelse ikke er lige-
gyldig for tekstens rette forståelse, og XXIV,8(7) har ACb suo vitt sem
heimurin (Cb: heimurinn) erj. Her har 1541 de Hemmel, der er rigtigt gen-
givet i B, mens D har iordin, der imidlertid allerede af skriverhånden er
omstreget og i marginen rettet til himenenn.
A-D-ligheder.
Af større fælles lakuner findes kun een: XXVIII,12: pegar menn ero
riker verdur reidin pess, hvor den nærmest foregående bisætning også
begynder med pegar menn ero, og hvor afskriverne således har haft let
ved at foretage en overspringelse. Af mindre lakuner findes: XIV,7:
vissuliga (i B placeret senere) og XLV,7: og.
Af signifikante fælles varianter kan nævnes: 111,28 noten, hvor hen-