Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 303

B-C- OG B-C-D-LIGHEDER
285
B-C-ligheder.
Af større for B og C fælles lakuner kan anføres: XI,26: ogpapier illa
vegnar eda littj hugsa pu at enn aptur a nij meigi pier uel uegna, hvor det
umiddelbart foregående (i A) ender på aptur aa nij/ ma pier illa uegna/.
XXXIX,23: pat er liufligt (1541: dat ys leefflick). Desuden kan konstate-
res nogle ganske ubetydelige overspringelser som XXXII,20: BC: lysa
sem annad (C: eitt) lios (1541: liichten alse ein Licht, AD: lysa so (D: sig)
sem (D: + annat) lios) og 21,2: A: alleina (1541: allene).
Af fælles fejl kan nævnes: III,9, hvor BC har fyrer sinn herra (1541:
vor syne Heren, AD: fijrer sina herra). XXXIX,22: so (C: -4-) sem muradur
veggr (1541: alse Muren, AD: so sem murader vegger). XLIX,14: til
eilifrar (C: cefinnligrar) tijdar (1541: tho einer emgen Herlicheit, AD: til
eilifrar dyrdar), hvor dog tijdar i B er forsøgt rettet til dijrdar (hvilket ikke
er bemærket i udgavens variantapparat). LI,27: og (1541: Jck, AD: Eg).
Fra Prov. 19,23: so ecki mun hann mikid illt heim sækia, hvor 1541 har
nen duel, A nockud... illtt. 21,17: huer hann elskar bilife (1541: Wolgherne
jn wollust leueth/, A: Huer hann [f]remur bylijfé), hvor det dog er muligt,
at elskar kan gå tilbage til archetypos.
B og C står iøvrigt ofte sammen i varianterne, specielt hvor A’s tekst
er interpoleret, men også undertiden i tilfælde, hvor det vanskelig kan
afgøres, hvilken tekst der er forvansket, som for eks. XXXIV,31: iafn opt
aptr (C: + aa ny), hvor 1541 har yiimmer wedder og AD iafn ott aptur,
samt ved at have karakteristiske ordformer, som for eks. XLVIII,2:
fætkadi (A: fceckadi, D: fækkadi).
B- C- D-ligheder.
De fælles lakuner, der kan påvises, er alle udeladelse af ord, der findes
i A, men ikke i 1541 og derfor næppe heller har hørt hjemme i archetypos.
Et sådant eksempel er XXVI, 18, hvor A har med gulle.
Af fælles fejl kan nævnes: X,18: A: Gud hefur rcetur stolltra heidingia
vpp rætt. (1541: Godt hefft der stolten Heiden worteln vthgeradet/), hvor
BC for heidingia har hofdingia og D manna rettet til hofdingia (der er i
vers 17 tale om drambsamer hofdingiar). XXI, 10, hvor BCD for A’s
lynhruga (ein hop Heden) har lynghruga. XXXII,16: A: gior huat pu uillt,
hvor BCD for huat (wat) har pad. XLVIII,10: A: ættkuisl Jacobs, hvor
BCD for ættkuisl (de stamme) har ættkyn. Måske kan tilføjelse af enkelte
småord, til hvilke der ikke findes paralleller i 1541, også regnes til fejl,