Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 306

288
STEM MATA
(bortsm.)) ueridhelias (C: Elias)! ipinum dasamligum verkum). LI, 13: og
allzkonar beidde vm freisan fra dauda: (vnd fleede vmme vorlosinge vam
Dodel, og allz kostar beijddi vm frelsan fra dauda).
I et enkelt tilfælde, XXXII,20 (jfr. side 285), har BD en tilføjelse,
som ikke findes i andre håndskrifter.
De ovenfor anførte fælles fejl for B og D synes at være af en sådan
mængde og art, at de nødvendigvis må forudsætte et nært slægtskab mel-
lem de to håndskrifter. Dette slægtskab fremgår også af en række eks-
empler, hvor B og D har forskellig, men fra andre håndskrifter afvigende
ordlyd. De to håndskrifters afvigende form vil imidlertid i flere tilfælde
her kunne forklares udfra fælles forlæg, således: XXII,32: A: (P)ath eg
kynna las fijrer minn munn at setia og traust insigle fijrer munn min (B:
a munn mier, D: aa hann, C: aa mijnar varer) atprykia (1541: O Dath ick
konde ein Sloth vor myne Mundt hengen/ vnd ein vast Segel vp myne Mundt
driicken/); her repræsenterer BCD formentlig archetypos ved at have a
{aa), hvor A har fijrer2, og B og D må, trods forskellig ordlyd, gå tilbage
til samme kilde. XXIX,30: A: Lat pier pat (B: udraderet, D: ~) vel lika
huort sem ... (LAth ydt dy wolbehagen/...); også her kan BD have haft
samme forlæg. XXXI, 14: A: at eitt otrutt auga er nijdz illtt (B: nidzku
fullt, D: vitzku fullt, C: a......Ilt)/ {dat ein vntruwe oge/ nidesch ys);
her må B repræsentere forlægets tekst, som D har misforstået. LI,34-35:
A: menn finna hana nu (D: -y) j nnannd (B: naud (er vist rigtigere læsning
end nand), D: neyd) 35 Siaid mig eg hefi eina (D: —)/ litla stund (B: +
naud) mædu og arbidi (BD: erfidi) haftt! {Men findet se ytzundes vp de
naheit/ Seeth my an/ ick hebbe eine klene tydt/ moye vnd arbeit gehatj)\
her har det til A’s nnannd svarende ord i BD’s forlæg øjensynlig let kun-
net læses som naud og er gengivet som neyd i D. I B er ordet kommet
med to gange (anden gang efter stund), måske fordi det i forlæget har
stået som kustode eller sidst i en linje. B’s anden forekomst skal utvivlsomt
læses som naud, mens første forekomst er mere tvivlsom.
Også i andre varianter mærkes BD’s fælles forlæg. Af ordstillings-
varianter kan for eks. anføres: XI, 18: AC: nu uil eg hafa goda daga/ mat
og dryck af mino godzse. (1541: Nu wil ich ein gudt Leuent hebben/ ethen
vnd drincken van mynen Gudern/)] BD: Nu vil eg hafa goda daga af minu
godze mat og dryck). I XXXIII,16 har BD en anden sætningsadskillelse
end AC: suo er ... gudhræddur madurj motiogudhrceddvm (C: o Gudræckn-
um) setur (C: settur) medpesso moti. Littu aa aull verk hins (C: pess) hæsta
suo er iafnan tuent (C: + j) moti tuennu og eitt audrv i motti sett. {Also