Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 315
DE 20 SKRIFTSTEDER I ECCLESIASTICUS
297
Gissur Einarssons oversættelser i trykken. Højst sandsynligt er det også
GuSbrandur I>orlåksson, der for at udnytte pladsen heltud i Eccli. har
tilsat de 20 skriftsteder på siderne O j v.-iij r. Af disse skriftsteder, der
indledes af (cit. efter ms.): Ad Menn kunne Pess framar til Guds otta at
uppvekiast/ eru hier tilsettar Nockrar maals greiner af Heilagre Ritningu
ut af Otta Drottinsj auk peirra sem aadur eru i pessari Jesus Syrachs Book.,
er 1 fra 2. Paralipomenon (2. Krønikernes bog) XIX,7 (nr. 20), 1 fra Job
XXVIII,28 (nr. 5), 10 fra Davids salmer: XXXIII (XXXII),18-19 (nr. 9),
XXXIV(XXXIII),8 (nr. 10), vers 12 (nr. 1), CIII (CII),13 (nr. 11), CXI
(CX),5 (nr. 7), vers 10 (nr. 4), CXV (CXIII),13 (nr. 15), CXXVIII
(CXXVII),4 (nr. 16), CXLV (CXLIV),19 (nr. 13) og CXLVII (CXLVI),11
(nr. 17), 5 fra Prov.: VIII, 13 (nr.2), X, 27 (nr. 14), XIV,2 (nr. 3), XIV,26 (nr.
19) og XIV,27 (nr. 6), 1 fra Tobias’ bog IV,23 (nr. 8), 1 fra Lucas II(I),50
(nr. 12) og 1 fra Acta X,35 (nr. 18). Selvom det er en almindelig iagtta-
gelse, at løsrevne bibelcitater i det 16. årh.s trykte islandske litteratur kun
meget sjælden er overensstemmende med Oddur Gottskålkssons Nye
testamente fra 1540 eller Gubbrandsbiblia fra 1584, kunde man dog for-
vente, at i hvert fald en del af de her anvendte citater, for eks. de fra den
samtidig udgivne Prov., stemte overens med de islandske oversættelser af
den hellige skrift. Dette er kun i ringe grad tilfældet. Alle de 20 citater
har været sammenlignet med 1584, for Prov.’s vedkommende tillige med
M og for NT.s vedkommende tillige med 1540, og resultatet er, at kun
eet citat, Ps. CXV (CXIII),13 (nr. 15), udviser verbal overensstemmelse
med 1584, og et andet citat, Prov. X,27 (nr. 14), med M. Hertil kommer, at
et tredje citat, Acta X,35 (nr. 18), som iøvrigt adskiller sig stærkt fra
NT40 og 1584, er ordlig overensstemmende med skriftstedet på titelbladet
til Prov. 1580; endog den på islandsk grund vist ret usædvanlige genitiv i
citatstedet, Actorum, er den samme. Denne iagttagelse, kombineret med
den kendsgerning, at de øvrige fire citater fra Prov. afviger fra teksten i
M, kan føre til den anskuelse, at Eccli. må være trykt før Prov. Det kan
nemlig have været naturligt for Guåbrandur Lorlåksson eller hans med-
hjælpere at sætte skriftstedet fra Acta, der var i frisk hukommelse fra
efterskriften til Eccli.-udgaven, på titelbladet til Prov., hvis udarbejdelse
fulgte lige efter (selvom Eccli.s titelblad ikke har noget tilsvarende skrift-
sted). På den anden side vilde det have været naturligt, om ligheden
mellem Eccli.s fem citater fra Prov. og M’s proverbietekst ikke havde ind-
skrænket sig til det ene citat og tilmed det korteste (nr. 14), dersom revi-
sionen af Prov. var afsluttet og teksten sat, inden arbejdet med udgivel-