Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Qupperneq 325

SKRIVERVARIATIONER
307
MN: vera og hia lijda/ (som A(C); 1541: varen), 12,10: MN: Kuikinde
s em hann Nautnarj (som A; 1541: synes Vees, B: nautnar kuikenndi),
25,2 noten: MN: Vm Gudz stiornann og leynda hlute (A: Wmm gudz
stiornann og leynda hlute, 1541: Jn Gades Regimente, fix. side 166), 27,24
noten: MN: Hwsbondaskapurin a heimilinu edur stio man/ (A: Hvsbonda-
skapur a heim(iyiinu eda stiornnanw, 1541: De herschop jm Huse; jfr.
side 166), 29,27: MN: fyrer Ranglatum og Omilldum (som A, 1541:
des Godtlosen, B: fyrir omilldum).
I enkelte tilfælde er det det nye led i skrivervariationernes tautologiske
udtryk, der af revisionen er blevet bevaret i M: 21,11, hvor A har fra
hijggnast enu heimsku eda bernsku (1541: So werden de Aluern wyss/,
BC: pa hygnast enu heimsku), men hvor MN, øjensynlig fordi det i rege-
len er første led, der er tilkommet i A, har pa hyggnast peir enu bernsku.
Det samme gælder 22,5 hvor A har hins ranglata eda rangsnuna (1541:
des Vorkerden, BC: hins rangsnuna), og MN har hins Ranglata, og 31,5,
hvor A har sauk aumra manna eda lyda (1541: de Sake der Elenden Lude,
C: sauk aumra lyda (lakune i B)), og MN har Søk Aumra manna. Blot
er det her den første glose, der er blevet bevaret i M. Fænomenet gør sig også
gældende ved rene tilføjelser: 22,21, hvor A har Suo at eg syndi pier
sannann staudugann grunduaull sanleyksins (1541: Dath yck dy lerede
eyne ghewisse grundt der Warheit/, B: so ad eg syndi pier stodugan grund-
uoll sannleiksins (C: lakune)), men hvor MN har So at eg synde pier
sannann grunduøll Sannleiksins/.
Tilbageretningstendensen fører også undertiden til en ordlyd, der
indeholder elementer, som ikke findes i 1541, eller udelader ord eller
medfører en anden ordstilling end i A: X,20: A: Hann hefur latid pau
vppuisna rvgla og af madst/ (1541: He hejft se vordorren lathen vnde
vorstort/, BCD: hann hefr latid pau (C: pa) uppuisna og ruglast), MN:
Hann hefur laatidpau vppuisna og foreydast/, XX,25: A: Lijgen er smann-
arligur hiutur og skamar fleckur (1541: De Logen ys eine vordretlick
schandflecke, BCD: Lygin er smanarligr skammarfleckur (CD: og skam-
arligur (D: + hiutur og) fle[ckur])-, MN ■. Ly ginn er einn skammar fleckur
(jfr. side 283), XXII,22: A: hiarta eins mannz/pess hins heimska (1541:
herte des Narren, BCD: hiarta hins heimska), MN: hiarta eins heimsks
mans, XXXII,28: A: Huer hann treyster gudz ordi og truer (1541: Wol
Gades wort gelouet/, BCD: huer gudz ordi truer), MN: Huer hann truer
Gudz orde/. Prov. form. udgaven side 209, 1. 1-2: AC: peirrar stundar
sem menn gieta huorki fordast nie vm flijd (1541: des vnuormydtliken