Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 346

328
M’s FORLÆG OG REVISION
1545, 1557: Gott hat die hoffertigen Fursten vom Stuel herunter geworffen/
1538: Deus potentes principes decussit de sede,
T., 1550, 1576: Gud haffuer kast d(e> høfferdige Førster neder (1550: ned, 1576: -r)
aff stoelen /
XVI,17: A: Huad er eg hia (milikre (B: mikille) veraulld/
MN: Huad er eg hia {juilikri vijdri verølld ?
1541: Wat byn ick yegen solck eyne grote Werldt?
1545, 1557: Was bin ich gegen so grosser Welt?
1538: Quid ego unus sum, præ tam spacioso et magno mundo?
T.: Hwad er ieg alene/ mod saa storr en werden?
1550, 1576: Huad er ieg mod saa stor en Verden?
XVIII,19: A: Enn heimskur madur (B: brigslar) bvi ohæverskv/
MN: Enn (N: Eirnn) heimskur madur telur bad epter med ohæuesku.
1541: Ein Narre auerst vorwytet ydt eynen vnhouischen/
1545, 1557: Ein Narr aber riickts einem vnhoflich auff/
1538: Stultus autem insulse et arroganter exprobrat beneficium.
T.: Men en daare breyer sin welgieming fortredelige.
1550, 1576: Men en Daare breyder en anden det whøffueskelige/
XVIII,27: A: og sligt allt skedur (B: skyndiliga) j gudz auglite.
MN: Og slijkt allt skiedur snarlega fyrer Gude.
1541: Vnd solkes alle geschiith balde vor Gade.
1545, 1557: Vnd solchs alles geschicht bald fur Gott.
1538: et hoc totum sæpe repente fit coram Deo.
T.: Oc alt saadant skeer stiarligen fur(!) Gud.
1550, 1576: Och saadant altsammen skeer snarlige faar Gud.
XVIII,28: (B: a medan hann syndgazt må.)
MN: aa medan hann kann ad syndga.
1541: dewyle he noch siindigen kan.
1545, 1557: weil er noch siindigen kan.
1538: in cursu peccatorum
T.: den stund det kand end synde
1550, 1576: den stund hånd end kand synde.
XIX,14: (B: tala til bins naunga bar vmm ma vel skie hann hafe bad ecki sagt: enn
hafe hann bad sagt ad hann giori bad ecki tijdar:)
MN: Tala bu til bins Naaunga bar vmm/ Ma vel skie hann hafe bad eige (N: ei)
talad/ enn hafe hann bad talad ad hann giøre bad ei optar.
1541: Spreck dynen Negesten darumme ahn/ vellichte hefft he ydt nicht geredet.
Hefft he ydt auerst geredet/ dath he ydt nicht mehr do.
1545, 1557: SPrich deinen Nehesten drumb an/ vieleicht hat ers nicht geredt/ Hat ers
aber geredt/ das ers nicht mehr thu.
1538: Conuenias ea causa proximum tuum, forsan id non est loquutus, aut si id est
loquutus, ut de cætero non faciat.
T.: Tale din neste til der om/ maa wel korne/ at han haffuer det icke sagt/ men der
som han haffuer sagt det/ at han giør det icke mere.
1550, 1576: Tale din Neste til der om/ maa vel ske at hånd haffuer det icke taletl men
haffuer hånd (1576: hånd haffuer) det taletl at hånd gør det icke mere.
XXI,9: A: hann safnar (B: grioti sier til grafar).
MN: hann safnar grioti til sinnar eigin Grafar.