Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 373
TYPISKE VARIANTER - PRO VERBIERNE
355
- Qui cogitat sibi male facere, eum Principem sceleratorum vocabunt.);
24,34: sem einn gaungu madur (alse eyn Wanderszman)] sem ein Vegf ar-
ande (som en \eyfarende, wie ein Wanderer, quasi viator); 27,13: og
pannset Jmd sakier jseirra hinna fromundo/ (Vnnd pande en vmme der
fromden willen.)] og Pantset (N: pannset) £>ad fyrer saker hins framanda.
(oc pante hannem for den fremmedis skyld., vnd pfende jn vmb der
Frembden willen. - et pro alienis aufer ei pignus.); 29,23: enn litelatt
sinne med teckur heidur. (Auerst de nedderige Moth wert eere entfangen.)]
Enn sa hinn Litelaate fær heidur. (Men den Ydmyge skal faa ære., Aber
der Demiitige wird Ehre empfahen. - et humilem spiritu erigit gloria.);
30,9: Annars mætti eg/ nær eg væri ofsaddur Jrig forsaka (Jck mochte dy
anders/ wenn yck tho Sat worde/ vorsaken/)] Annars kynna eg (nær eg er
ofsaddur) ad afneita pier (Jeg maatte ellers necte digi der som ieg blelfue
mæt/, JCh mocht sonst/ wo ich satt wiirde/ verleugnen/ - Ne forte
satiatus abnegem).
At revisionen i al fald lejlighedsvis må have konsulteret en latinsk
tekst, er bl.a. fremgået af citatet fra kap. 25,20, hvor M’s fejl (jfr. side
199-200) tilsyneladende kun lader sig forklare ved en fejl (eller fejllæs-
ning?) i en skreven latinsk tekst. En noget lignende misforståelse haves
sandsynligvis i:
18,21: A: Daudi og lyf star j tungunar valldi huer hana elskar mun af hennar *auexti
neyta//
1541: De Dodt vnde dat Leuent stan jnn der gewalt der Tungen. Wol se leff hefft de
wert van erer Frucht ethen.
M: Daude og Lijf star i Tungunnar valide/ huer henne styrer mun hannar (for hennar)
Auaxtar neyta.
N: Daude og Lijf staar i Tungunnar valide/ Huer hana elskar mun hennar Auaxtar
neyta.
1550, 1552: Døden oc Liffuit staa i tungens mact huo hende elskeri hånd skal æde alf
hendis fruct.
1574: TOd vnd Leben stehet in der Zungen gewalt/ Wer sie liebetl der wird von jrer
frucht essen. - Mors et vita in manu linguæ: qui diligit eam, comedet fructus eius.
Her er M’s fejl (styrer for elskar, jfr., at N retter tilbage) tilsyneladende
vanskelig at forklare, medmindre man forudsætter, at revisionen i et la-
tinsk kontrolforlæg har læst dirigit for diligit. Det er ikke lykkedes ud-
giveren at finde en latinsk udgave, der har de to fejl {in uino (jfr. side 199 f.)
og dirigit), indtil videre må det derfor anses for sandsynligt, at begge
fejl skyldes fejllæsning. Revisionen kan imidlertid ikke ved ændringen af
25,20 have benyttet 1574’s latinske tekst (hvis ordlyd er citeret side 199).