Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 375

TYPISKE VARIANTER - PRO VERBIERNE
357
forferske benene.); 19,3: Fauyska mannsins afleyder hans gongur (De
dorheit eines Minschen/ vorleidet synen wech/)] Fauiska mansins vmsnyr
hans veige/ (Stultitia hominis peruertit viam eius: - DJe torheit eines
Menschen verleitet seinen weg/, Menniskens daarlighed omkaster hans
vey/); 24,12: sa enn sami sem til reider hiortun (de yenne/ de de Herten
bereidet/)] sa sem ransakar hiørtun (qui inspector est cordis, - der die
Hertzen weis/, den som regerer hiertene); 31,10: Huerium at ein dygdug
kona er fyrer hugud (Weme eine Doghetsame Frouwe beschert ys.)]
Huer hann feer eina Dygduga Konu/ (Mulierem fortern quis inueniet?
- WEm ein tugentsame Weib bescheret ist/, HVO som halfuer lyeke til
en dydelig Quinde/).
Det er endvidere sandsynligt, at et par lidt ejendommelige (fejlagtige)
rettelser kan føres tilbage til en forkert opfattelse af ord i den latinske
tekst: 6,26: A: Enn ein egtta kona hertekur mannzins dijrdmætt lijf//
(1541: Auerst eine echte Frouwe/ vanget dath eddele Léuendt.)] MN:
og ein horkona (N: Enn Eigenkona) hertekur mansins dyrmætt lijf. (1574:
et malier viri preciosam animam venatur. - Aber ein Eheweib fehet das
edle Leben., 1552: Men en ecte hustru fanger det ædle Liff.); 28,24: sa
er fielagi fordiarfarannsl (De ys des vorderuers Gheselle.)] saa er fielage
Manndraaparans (N: Fordiarfaranns). (is socius est perditoris. - Der ist
des Verderbers Geselle., Hånd er forderffuerens Stalbroder.). I sidste til-
fælde kan M’s revision have forvekslet perditor med percussor. I begge
tilfælde er fejlen rettet i N.
Kun et enkelt eksempel peger direkte mod den tyske tekst: 16,18: A:
Sa er nidur leggiast skal/ (1541: Wol to grunde gan schal/)\ MN: Sa er
ganga skal til grundz (N: grunns) (1574: WEr zu grund gehen soli - Ante
contritionem, 1552: Den som skal forderffuis/).
I ikke så helt få tilfælde vil rettelsen kunne føres tilbage til mere end
eet kontrolforlæg: 6,24: A: Suo {du uerder uardueittur (1541: Vp dat du
bewaret werdest)] MN: Vppa fad {du verdur (N: verder) vardueittur (1552:
Paa det at du skalt foruaris, 1574: AVJf das du bewaret werdest - Vt
custodiaris); 19,26: hann er skamarligt barn og kann sin ecki at skamast.
(De ys ein schendich vnd vnuorschemet Kindt.)] hann er eitt skammarligt
og bøluad barn. (hånd er it skendeligt och forbandet Barn., der ist ein
schendlich vnd verflucht Kind. - filius ignominiosus et pudendus.); 23,13:
Hættu ecki vid at hirta vngmennid (LAth nicht aff den Jungelinck tho
tiichtigende/)] Laat ecke af ad hirta Vngmennid/ (Lad icke aff at tucte
den Vnge/, LA s nicht ab den Knaben zu ziichtigen/ - Noli subtrahere å