Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 391
TRÆSNITTENE 1 GUBBRANDSBIBLIA
373
samme, selv titelbladets ramme. Denne sidste er ialt anvendt tre gange i
1550: foran GT., foran Profeterne og foran NT., mens den i 1533 kun
findes på titelbladet foran GT. og foran NT. Træsnittenes rækkefølge er
også overalt den samme med undtagelse af, at et par illustrationer i
Exodus (hvor træsnittene følger meget tæt på hinanden) i 1550 har byttet
plads (bl. XXXVII v. og XXXIX r.). Også gentagelsen af to træsnit,
evangelisten Lukas bl. LI r. og apostelen Paulus bl. LXXXVII v., har
direkte forbillede i den nty. Liibecker-bibel. Hvad man derimod tilsyne-
ladende ikke tidligere har været opmærksom på, er, at 1550 af bilder eet
træsnit mere end 1533, nemlig Helligånden bl. LI v. i NT. ved Acta II,
hvis modsvarighed det har været nærværende afhandlings forfatter umu-
ligt at finde i 1533. En nærliggende forklaring på dette træsnits opdukken
i 1550 er, at det oprindelig kan være skåret til brug i 1533, men er udeladt
her på grund af det lange summarium, der indleder kap. II i Acta. Stokken
har da været med blandt Ludwig Dietz’ rekvisitter under opholdet i Dan-
mark, og da 1550 er uden indledende summarium i Acta, har der intet
været til hinder for at medtage også dette træsnit. Antallet af træsnit i 1550
bliver derved 39 i GT.s 1. del, 3 i 2. og 3. del af GT. og 39 i NT. (hvoraf
to er i gentaget aftryk). Alene i Apokalypsen findes 26 træsnit. Hertil
kommer yderligere titelbladene og de to nyskårne helsidestræsnit.
Sammenligner man de islandske illustrationer nr. 23-27 med de til-
svarende af Ludwig Dietz anvendte træsnit i 1550 og 1533, ses det, at
størrelsesforholdene overalt er de samme, og der synes næppe at kunne
rejses tvivl om, at de islandske træsnit 23-27 er kalkerede af efter de tyske
træsnit, hvadenten denne proces så er foregået med den danske eller tyske
bibel som basis. GuSbrandsbiblia’s træsnit er betydelig mere kluntede end
de tyske, stregføringen usikrere, og mindre betydelige detaljer er gået
helt tabt (som for eks. frugterne på evangelisten Lukas’ bord, ill. 25 a-b)
eller fremtræder noget forenklet i den islandske bibels træsnit. Illustra-
tionerne er i Gubbrandsbiblia placeret ganske som originalerne, der i 1550
(og 1533) har følgende placering: isl. ill. 23: vedMatth. I, bl. II r. (bl. III v.),
24: ved Marc. I, bl. XVI v. (bl. XX r.), 25 a: ved Luc. I, bl. XXV r. (bl.
XXIX v.), 25 b: ved Acta I, bl. LI r. (bl. LIX v.) (gentagelsen er her efter
tidens skik, ganske som i for eks. den svenske Gustav Vasas bibel fra
1541, den nedertyske fra 1541 og den højtyske fra 1545), 26: ved Joh. I,
bl. XL r. (fejl i pagineringen) (bl. XLVI v.) og 27: ved Rom. I, bl. LXV r.
(bl. LXXIX v.). Den største enkeltafvigelse, der kan konstateres mellem
de tysk-danske træsnit og illustrationerne i GuQbrandsbiblla, er på ill. 27,