Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 392
374
OPTRYKKET l G UDBRANDSB1BL1A (N)
bibelens sidste, hvor der forneden til venstre er tilføjet en lille tavle med
et sammenslynget monogram.
Stokken til denne Gudbrandsbiblia’s sidste illustration er bevaret på
jbjodminjasafn i Reykjavik (bjms. 444, jfr. planche 62-63). Den består af
en 12 mm tyk plade af pæretræ, det materiale, der sædvanligvis brugtes
og bruges til træsnit. De tre af hjørnerne er nu stærkt defekte, og billed-
fladen og det bevarede hjørne er noget afslidt og stødt, som det fremgår
af trykket planche 62.1 det hjørne, der er diagonalt modsat det bevarede
hjørne, har der nylig været snittet med en ret skarp kniv (formentlig har
der her i nyere tid været taget prøver af træet). Af hjørnet med de
bevarede rester af monogramsignaturen ses det, at monogramtavlen ikke
er indfældet i stokken, men skåret samtidig med selve billedet, og således
må enhver mistanke om, at signaturen skulde være tilsat på en til Island
importeret stok, afvises. På bagsiden af stokken er indskåret et H -. På
en herunder påklæbet seddel læses: Nr 444. å Gudbrandar bibliu Holum
1584 vid S. Påls pistil til Romverja. På grund af monogramtavlen har
den islandske tradition udlagt Gudbrandur borlåksson som den kunstne-
riske ophavsmand til ikke blot denne, men også andre af stokkene, især
NT.s. Således siger Jon Jonsson Borgfirdingur i Soguågrip um prent-
smidjur og prentara å Islandi, Reykjavik 1867, s. 15: »er mælt, ad hann
(dvs. Gudbrandur) hafi fengid sumar (dvs. stylmyndir) grafnar frå Ham-
borg, en sumar hafi Grimur smidur Eiriksson i Yidvlk grafid i målm
(kopar) eptir myndum, er biskup dro å undan. Sumar hefir Gudbrandur
eflaust skorid sjålfur, t.a.m., sidustu myndina i bifliu sinni (med fodnote-
henvisning til den bevarede stok)«. I Skyrsla um Forngripasafn Islands
i Reykjavik II, 1867-1870, Kbh. 1874, s. 50 hedder det i beskrivelsen af
stokken: »fangamark Gudbrands biskups G.T. er bro tid af, sem var å
odru nedra horninu, og sem bendir å, ad Gudbrandur hafi sjålfur skorid
Jxessa mynd og Jxær, sem eru vid pistlana, fx vi ]bær eru allar af somu gerd«.
Dette er utvivlsomt en altfor dristig opfattelse af denne monogramtavles
betydning. Tavlen ligner stærkt de signaturtavler, der kendes fra mange
af samtidens bibelillustrationer, for eks. i den nedertyske bibel fra 1536 bl.
XLVI r„ LXXII v. og LXXXVI r. og fra 1541 bl. LI r. og v., LII r„ XCV
r., XCVI v., XCIX v., CV r. og CXXV v. Denne signaturtavle synes at
være særlig karakteristisk for Georg Lemberger, men tavlens form an-
vendes også af andre kunstnere. Monogrammet på den islandske ill. 27
består af et tydeligt G og antagelig et T, hvis lodrette stav er forlænget op
over den vandrette, følgende tavlens yderkonturer, jfr. gengivelsen planche