Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 394
376
OPTRYKKET 1 GUDBRANDSBIBUA (N)
således adskiller sig væsentlig fra 7’erne i inskriptionen ovenfor. løvrigt
er bogstavet ganske som T i ordet KASTE på ill. 1. Initialerne skal da
sikkert opfattes som G(udbrandur) T(horlakson), uden at det dog betyder,
at titelbladsrammen af den grund virkelig skulde være skåren af ham.
Skriftstedsinskriptionen må være udført i udlandet, idet en, der talte
eller forstod islandsk, næppe vilde have afbrudt skriftstedet efter VEL
(jfr. gengivelsen planche 48), og man kunde meget vel tænke sig den mu-
lighed, at inskriptionen var indfældet i udlandet i en der skåret (og tid-
ligere benyttet) stok. Det er imidlertid ikke lykkedes at finde noget eks-
empel på, at denne stok tidligere har været benyttet som titelbladsramme.
Derved bliver indtil videre den mulighed langt sandsynligere, at hele
titelbladsrammen er blevet bestilt i udlandet til speciel anvendelse ved
trykningen af GuQbrandsbiblia. Herfor taler for det første den kends-
gerning, at rammen har samme format som bibelens tekstklumme, for
det andet de ornamentale bukkehoveder midt på rammens længdefelter
(jfr., at det side 365 omtalte I-initial også er udstyret med bukkehoveder),
for det tredje den omstændighed, at rammens stok øjensynlig er blevet på
Island, efter at GuQbrandsbiblia var udtrykt, idet den igen optræder i
borlåksbiblla 1644 som ramme om titelbladet til Profeterne, mens hoved-
titelbladets og NT.-titelbladets ramme i borlåksbiblia er ny. Denne ram-
me, der er betydelig bedre udført end GuQbrandsbiblia’s titelramme,
indeholder iøvrigt de samme 6 felter med motiver fra Jesu liv og har også
skriftstedet fra Matth. 111,17 i samme form som GuQbrandsbiblia (dog
har 1644 ELSKLEGI(!) og IHVERIVM (uden ligatur)), ligeledes slut-
tende med VEL (dette skriftsted hedder i selve bibelteksten: 1540: bessi
er sonwr minn elskuligwr at huerium mier vel fiocknazt., 1584: besse er
Son minn Elskuligwr/ a huerium mier vel ftocknast., 1644: besse er Sonur
minn Elskulegur/ ad huorium mier vel jtocknast.). Dette kunde tyde på,
at den nye titelramme var bestilt i udlandet efter mønster af den gamle.
Ingen af GuQbrandsbiblia’s illustrationer er iøvrigt optaget i borlåks-
biblla, der kun har 4 (nyoptagne) træsnit (ved Gen. I, XVII og XXII
(samme motiv som ill. 2 i GuQbrandsbiblia) og Exod. XXIV.).
Der foreligger i en ret sen islandsk kilde nogle oplysninger om, hvor-
dan GuQbrandsbiblia’s træsnit er tilvejebragt. I Jon Halldorssons Bisk-
upasogur II, s. 41—42 læses: Og svo aQ J>essi bibliujtrykking væri bæQi
sem langgæQust og pryQilegust, fiå Jjyrmdi hann (dvs. Gudbrandur Por-
laksson) hvorki sjålfum sér eQa nokkrum kostnaQi, lét Jjrykkja hana å
tilvalinn pappir real, fékk til låns frå Hamborg figurur eQa stykkin, sem