Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Side 395
TRÆSNITTENE I GUDBRANDSBI BLIA
377
til ljosari skilnings og prySis eru i hans bibliu, svo sem eru myndir vitnis-
burSar tjaldbuSarinnar, hennar verkfæra, Aaronis skruSa, såttmålsarkar-
innar, Salomonis musteris og annars jæsshåttar.
De stokke, der omtales her i præcise eller nogenlunde præcise ven-
dinger, svarer til ill. 5-15 og ill. 17, og kan man fæste lid til vidnesbyrdet, er
det muligt deri at se en bekræftelse på, at stokkene til ill. 1—15 og ill. 17-22,
dvs. træsnittene fra Hans Luffts oktavudgave og de spejlvendte imitationer
af træsnit i Melchior Lotther den yngres oktavudgave er lånt fra Tysk-
land. At Hamburg specielt fremhæves, behøver ikke at betyde andet, end
at stokkene er udskibet fra Hamburg, der i de tider var centrum for en
meget stor del af Islands-handelen, eller at de er blevet fremskaffet gen-
nem en mellemmand i Hamburg. Kilden omtaler hverken titelbladsram-
men eller stokkene til NT.s illustrationer (ill. 23-27), medmindre da disse
skulde fjæle sig i udtrykket »anna3 Jjesshåttar«.
At titelbladsrammen må være skåret i udlandet, er sandsynliggjort
ovenfor, og det må indtil videre tages som sandsynligst, at den er udført
på bestilling, rimeligvis i Tyskland. Selve rammen er ikke mærket med
årstal, og vi ved derfor ikke, hvornår den er bestilt. Er G - T en rigtig
læsning af initialerne, er den rimeligste forklaring, at GuSbrandur E>or-
låksson selv har ønsket, at hans initialer skulde med på titelrammen.
Måske har bestillingen været givet til en mand, der tillige til låns skulde
fremskaffe andre stokke til bibelens udsmykning. Han kan da have frem-
skaffet stokkene fra Hans Luffts oktavudgave (som vel på det tidspunkt
har været ved at være fuldt udnyttede i de tyske presser), men kan have
haft besvær med at skaffe de yderligere bestilte stokke til veje. Han har
da - for at kunne opfylde sine minimale forpligtelser - antagelig ladet en
mindre dygtig håndværker efterskære ill. 17-22 i samme format som ill.
1-15. Vi har GuSbrandur Lorlåkssons egne ord for, at han ikke har
kunnet fremskaffe »allar ]pær Figurur/ sem Historiunne Heilagrar Bibliu
til heyra/« (jfr. citatet side 366).
Hvor stokkene til ill. 23-27 er skåret, kan ikke vides, formentlig dog
i Tyskland, og antagelig (bl.a. på grund af formatet og billedernes ret-
vendthed) hos en anden end den, der har udført stokkene til ill. 17-22.
Hvis GuSbrandur har ønsket sine initialer på en i Tyskland skåret titel-
ramme, kan han også have fremsat ønske om at få sine initialer med på
en af de nyskårne stokke til ill. 23-27, og det er da, antagelig efter hans
ønske, blevet den sidste illustration i GuSbrandsbiblfa. Bibelen er således
illustrationsmæssigt kommet til at begynde og slutte med udgiverens ini-