Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Síða 401
NOTERNE - ECCLESIASTICUS
383
højtyske folioudgave fra 1557, trykt i Wittenberg af Hans Lufft. Denne
udgave er derfor også for Eccli.’s vedkommende i supplementet anvendt
som sammenligningsfaktor. Det viser sig da, at sågodt som alle nytil-
komne marginalnoter i N lader sig forklare udfra 1557. Undtagelser er:
(svarende til 1544-45) VII,39: Rom. xij, hvor henvisningen mangler i
1557 (i det benyttede eksemplar tilføjet med blæk), men findes i 1544-45;
XXXV,5: Exo. xxiij xlv., hvor 1557 kun har Exod. 23., men 1544-45:
Exo. 23. 45.; og (svarende til 1541) X,17: Luc. ij., hvor både 1544-45 og
1557 har Luc. 1., men hvor 1541 har Luce 2.; XIX,4: Audtrua ad vera,
der mangler i 1544-45 og 1557, men hvor 1541 (ved vers 15) har: Nicht
balde gelduen.
Et par afvigelser må forklares som trykfejl: III,3: Math. v (vel for xv;
1557: Mattth(\). 15.); XLV,7: Exo. xxiiij (vel for iiij) xxviij (1557: Exod.
4. Exod. 28.). At 1557 kommer temlig nær det tryk, der har udgjort for-
læg for marginaltilføjelserne, viser XLVI,6(9): Num. iiij, hvor 1557 har
Num. 4. for 14.(1); XLV1,22, hvor 1557 ved trykfejl har 21. Reg. 1. (for
1. Reg. 12.), har N ingen skriftstedshenvisning.
Ved skriftstedhenvisningerne anvender N i Eccli. udelukkende romer-
tal, mens 1557 har arabertal.
Romertallene i marginen til XXV, 10-13, der ikke findes i A og M,
modsvares også af arabertal i marginen i 1557 (som i 1544-45, 1538; men
romertal i 1541, T.). Det eneste af håndskrifterne, der har disse tal, er B
(der har arabertal); men som det fremgår af varianterne udgaven side 95,
er der nogen uoverensstemmelse mellem B’s og N’s tal. Disse uoverens-
stemmelser stammer dels fra, at B indsætter tallene efter pågældende sæt-
ningsled (mens de i udgaven for N’s vedkommende er placeret foran), og
dels at N (som andre Luther-tekster) øjensynlig regner Scell er sa sem
Førsiall er. (vers 12) for nr. vij., mens denne sætning, der ikke har nogen
parallel i Vulgata, i B tages sammen med den følgende som nr. 7. Dette
sidste kan i B skyldes påvirkning fra en vulgatatekst.
De mange tilføjelser har lagt så stærkt beslag på marginerne, at en
del af de noter, der findes optaget i M (dvs. noter med henvisningsord
og/eller -bogstav), har måttet udgå. Dette gælder følgende i regelen ret
lange noter: 111,28, IV,30(29), 34 og 36, VII,7(9) og 28, XV,11, XXIV,
20(21), XXIX,28, XXXII,14, XXXIII,6(7), XXXVII,19 og XXXVIII,
13(14).
Af noter med henvisningsord er i Eccli. i N kun tilkommet en enkelt:
XXIII,6: Oskammfullu) bad er/ sa sem ecki kann ad skammast sijn
1541, 1545, 1557, 1538, T., 1576: -f-