Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Blaðsíða 402
384
OPTRYKKET (N) OG DETS REVISION
Denne note må være indsat af revisionen selv til forklaring af det i
islandsk lidt usædvanlige ord oskammfullur, der stammer fra Gissur
Einarsson.
En note med henvisningsbogstav (men uden henvisningsord) til LI,37
dukker også op for første gang, idet det pågældende tekststykke af M
kun findes i afskrift. Det er derfor muligt, at noten har været optaget i
M, men er udeladt i den håndskrevne gengivelse.
LI,37: N: Gudz Ord at med kienna er fyrer heimenum skomm/ Ja skade og vode
1541: (Schemet) Gades wort bekennen/ ys vor der Werlt eine schande/ Ja schade vnde
alle vare.
1545, 1557: (Schemet) Gottes wort bekennen/ ist fur der Welt ein (1557: 4-) schande/
ja schaden (1557: schade) vnd alle fahr.
1538: (pudeat) Sunt quos pudet coram mundo confiteri uerbum Dei, quia pericula
subeunda sunt et damna etc.
T.: (bliues(!)) Det er skam for werden at bekende Guds ord/ ia skade oc stoor fare.
1576: (Bluis) Det er skam faar Verden/ at bekiende Guds ord/ Ja skade oc stor fare.
Der kan kun iagttages få verbale ændringer i N’s noter, som for eks.
XL,29: husgangsmenn for M’s siens strakar (T.: drintegester, 1557:
Gemgeste).
Det i Prov. nytilkomne marginalstof består fortrinsvis af skriftsted-
henvisninger, der er så talrige, at stoffet alene af den grund ikke kan være
hentet fra 1541, 1544-45 eller nogen i alder tilsvarende bibel. Heller ikke
hverken 1552 eller den højtyske bibel fra 1557 har et tilsvarende antal
henvisninger. Den eneste tekst, udgiveren har fundet, der kan forklare
alle disse henvisninger, er den biglotte udgave fra 1574 (jfr. udgavens
indledning side XVI). At denne udgave må ligge tæt op ad eller være
identisk med kilden til Gudbrandsbiblia’s mange henvisninger i Prov.,
viser et par marginalhenvisninger i kap. 25: Udfor vers 18 står i 1574
(ved en trykfejl): Deu t. 19. d (jfr. udgaven side 374-75), hvilket i N er
blevet opfattet som Deut. 1. 19. (alle de bogstaver, der i 1574 anvendes
som henvisninger til kapitlernes underafdelinger, sløjfes ved overføringen
til islandsk). Her kan den islandske ordlyd forklares ved, at udgiveren
eller sætteren har opfattet Deu som forkortelse (= Deut.) og t (trykket
er meget utydeligt) som 1. I vers 23 har 1574 Sup. 2[1]. b. et c, hvilket
er gengivet i N som Sup. 2. Nogle få steder, der er blevet meningsløse
på grund af trykfejl eller utydelighed, er ikke gengivet i Guåbrandsbiblia:
20,20: Sup. [19.d], 22,26: Sup. 11. b 36. (for 16.) a. 17. b, 24,33: Jnfr
36. b. c (for Jnfra 26. b. c). N indeholder ikke nogen skriftstedshenvisning,