Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1957, Page 406

388
OPTRYKKET (N) OG DETS REVISION
1541: (Naiaget) Salich sint de Barmhertigen/ Wente se werden barmherticheit erlangen.
Matthei 5.
1552: (søger) Salige ere de som ere barmhiertige/ fordi de skulle faa barmhiertighed/
Matth. v.
1574: Matth. 5. a Beati misericordes, quia ipsi misericordiam consequentur. - Nach-
jaget) Selig sind die Barmhertzigen/ denn sie werden barmhertzigkeit erlangen. Matth.
5. a
22,13: N: Pat eru Kiennefedu(r) Stiornendur og bienarar/ beir ed ei vilia Refenn
elltaj vm færa Vegu og ofæra
A: Drepin// bat ero later kenni menn/ vallstiornar menn/ bionus tv menn sem ecki
vilia bijta skolla og ecki hallda fram vm greyda uegu/ og ogreyda//
1541: (Erworget Dat synt alle trage Predekers/ Regenten/ Gesinde/ de den Voss nicht
biten willen vnnde ghan nicht dorch dicke vnnde dtinne.
1552: (dræbis) Det er predickerne Regentere tyende/ huilcke ræffuin icke bider/ gaa
huerckin igennem det tynde eller tycke.
1574: Occidat) Hi sunt Doctores, gubernatores, et ministri in familijs, qui suæ cuti
metuentes, mordacem Vulpem persequi nolunt, per aspera et plana, densa et rara pariter
tendentes. - Erwiirget) Das sind Prediger/ Regenten/ Gesinde/ die den (1545: des)
Fuchs nicht beissen/ gehen nicht durch dick (1545: dicke) vnnd diinne.
22,18: N: bad mun gagn giora/ og hialpa bier og odrum
A: vel raadit// bat er bu munt kunna bædi bier og audrum bar med til hialpar//
1541: (Wol gheraden) Dat ys Du werst dy vnd andern dannede mitte syn/ vnd helpen.
1552: (vel lyckes) Du bliffuer dig oc andre nyttig der met/ oc hielper.
1574: Proderis illorum vsurpatione tempestiua tibi et alijs. - Wolgeraten) Du wirst
dir vnd andern damit ntitze sein vnd helffen.
23,7: N: bad er bat er ostadfast/ so sem glæringar a Oottu (for Nottu) fliuga/ huar
vppa ei ma tre(y)sta/ So læst ofundsiukur godgiarn vera/ enn er bo ecke
A: Suo sem lios/ er bregdast fyrer vm nætur bar menn burfa ecki vpp aa treysta/ lyka
suo sijner hann sig godgiarnnann/ en bat er bo entid vertt vpp aa hans uegna//
1541: (Spock) Dat vnwisse ys/ Gelyck alse de Lichte/ de jn der nacht flegen dar men
sick nicht vpp vorlathen darff. Also stelt he syck giidich/ vnd ys doch nichtes mith em.
1552: (spøgelse) Som er wuist/ lige som blussere flue om nattin/ paa huilcken mand
icke taar forlade sig/ ligesaa lader han som han vaare god oc er dog icke.
1574: Spectrum) Quod in certum est, sicut fatui ignes nocte in locis, humentibus dis-
currunt, quibus fidere tuto non audeas. Sic inuidus simulat se benignum, cum nihil sit
minus. - Gespenst) Das vngewis ist/ Wie die brendte in der nacht fliegen/ darauff man
sich nicht lassen thar. Also stellet er sich giitig/ vnd ist doch nichts.
30,1: N: Petta er at sia/ so sem sie betta vidaukning af einhuerium Vijsum Manne
auked wid Salomonis Ordzkuide
A: bad synist sem betta sie vydur auki nauckurs hijggins mannz vit ordzkuidv salo-
monis//
1541: Dyt leth/ alse sy ydt eyne Tosettinge eines wysen mans/ to den Sproken Salo-
monis
1552: Dette siunes at vere tilsat alf en viser mand vnder Salomonis ordspraack.
1574: Videtur esse appendix ab aliquo sapiente viro addita prouerbijs Salomonis. -
Dis sihet/ als ein zusatz eins weisen Mans/ vnter die Spriiche Salomo.
30,8: N: Ein fijn Bæn/ Hann bidur wm Gudz Ord/ og dagliga Næring/ so hann meige
lifa bæde hier og annars Heims