Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2002, Side 124

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.01.2002, Side 124
SUMARLIÐI R. ÍSLEIFSSON var orðað svo í ritdnu Die nordiscbe Welt um 1940 að þegar snilld norræns kynþáttar vaknaði til lífsins á ný á Islandi yrði landið aftur hin heilaga eyja norðursins.13 Með þessu var átt við Islendingar yrðu aftur sú yfir- burðaþjóð sem þeir eitt sinn voru, að helstu gildi miðaldasamfélagsins yrðu ráðandi á Islandi. Þegar Islendingar voru orðnir ffjálsir átti ekkert að vera því til fyrirstöðu að þessir yfirburðir gætu notáð sín, að yfir- burðaþjóðin birtist á ný, í kraftd uppruna (og þar með kynþáttar), nátt- úru (sem var norðlæg og hvattd menn til dáða) og hetjulegrar sögu. Kyn- þáttahyggja og útópískar hugmyndir um Island á þessum tíma verða þ\d ekki aðskildar. Dystópían Island And I was borne in Islond, as brute as a beest Whan I ete candles ends I am at a feest Talow and raw stockefysh, I do love to ete In my countrey it is right good meate Raw fysh and flesh I eate whan I have nede Upon suche meates I do love to feed.14 Þessa mynd dró Andrew Boorde upp af Islendingum í ritd sínu, Tbe Boke ofthe Introduction of the Knozvledge um miðja 16. öld, óþjóðinni fjarlægu. Hún rímar auðvitað ekki vel við ffásagnir Adams ffá Brimum, Saxos eða annarra útópískra lýsinga sem hér hafa verið nefhdar. Hún á sér engu að síður margar samsvaranir bæði fyrr og síðar. I arabískum miðaldaheim- ildum var m.a. fullyrt að eyjan Thule væri á ystu mörkum hins byggilega heims og staðhæft að fólk sem byggi handan sjöunda loftslagsbeltds líkt- ist meira villidýrum en fólki, jafnvel að það væri að hálfu leytd sjávardýr og hálfu leytd menn.15 Munkurinn Ricardus Pictaviensis, sem fjallaði stuttlega um Island á ofanverðri 12. öld, staðhæfði að þar lifðu einfætl- 13 Jacobsen, Hans G., „Deutschland und der Norden in der Zukunft“, Die nordische IVelt. Geschichte, Wesen und Bedeutung der nordischen Völker, Berlín, án árs (um 1940), bls. 617. Þýski textinn hljóðar svo: ,„\Iit dem Erwachen des nordischen Rassengen- ius, wird Island immer mehr die heilige Insel des Nordens". 14 Boorde, Andrew, The Fyrst Boke of the Introduction of Knowledge, London 1870, án síðutals. 15 Sjá Birkeland, Harris, Nordens historie i middelalderen etter arabiske kilder, Osló 1953, bls. 61, 106, 111, 114. 122
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168

x

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar
https://timarit.is/publication/1098

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.