Studia Islandica - 01.06.1989, Side 232

230
91. Siehe z.B. S. Bugge: „Bemærkninger ...“, S. 12-17. A. Gjessing: Un-
ders0gelse ... I, S. 13-32. II, S. 57 f. G.A. Gjessing: „Sæmund frodes
forfatterskab", S. 134. G. Storm: MHN, S. XXII. S. Elleh0j: Studier...,
S. 95-98, 109-141 (mit weiterer Literatur). Vgl. ferner Bjarni Aðal-
bjarnarsons schwankende Stellungnahme, indem ereinerseits Sæmundr
und Ari als Quelle fíir Historia Norvegiæ ablehnt (Om de ..., S. 31,44),
andrerseits aber zu folgendem Ergebnis kommt (Om de .... S. 19):
„Munch (Annaler f. nord. Oldk. og Hist., 1850, 302 o. fg.) har pávist at
Are Frodes „langfeðgatal“ og H. N. har felles avvikelser fra Hkr. (og
Tjodolvs Ynglingatal). Det er derfor sannsynlig at H.N.’s Ynglingerek-
ke pá en eller annen máte er avhengig av Are. Bugge/... /har pekt pá at
H. N. „paa et Par Steder særlig stemmer overens med“ stykket „Af Upp-
lendinga konungum“ i Hauksbók (456-57) og pá to steder med „Ættar-
tala Haralds frá Óðni“ i Flb. (I, 26). Alt dette gj0r det utvilsomt at
H.N.’s Ynglingerekke erskrevet efteren kilde avislandskoprinnelse."
92. Vgl. z.B. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ..., S. 18. íslenzk fornrit.
XXVI, S. XLVII f. S. Beyschlag: Konungasögur, S. 99 f. K. Helle, Hi-
storisk Tidsskrift 46/1, S. 74-75. Th.M. Andersson: „Kings’ Sagas“, S.
206.
93. S. Ellehpj: Studier ..., S. 161-171.
94. MHN,S. 89-92.
95. Th.M. Andersson: „Kings’ Sagas“, S. 206.
96. íslenzk fomrit.XXVI, S. 6. Man hat diese Stelle, inkl. des Wortes
„bók“, unter Beriicksichtigung von Aris Prolog zur íslendingabók ver-
schieden interpretiert; siehe náher dazu z.B. Jakob Benediktsson: ís-
lenzk fornrit.I.l, S. VIII-XVII (mit weiterer Literatur). Siehe auch die
vorziiglich argumentierte Abhandlung E. Mundals („fslendingabók,
ættar tala og konunga ævi“, S. 255-271), wo sie u.a. sagt: „Ordet bók i
norrpnt har /... /fleire tydingar. Det semantiske innhaldet i bók kan til-
svare det latinske liber og tyde ‘verk’ (eller ‘del av verk’), men ein skal
vere klar over at den vanlegaste tydinga av ordet bók i norrpnt ikkje til-
svarar det latinske liber, men derimot codex, dvs. ‘det som er bunde
(inn) saman’.“ (S.260.) - „Eg vil hevde det synet at Snorri i prologen til
Heimskringla og i prologen til Den sœrskilde soga om Olav den heilage
ikkje viser til den f0rste bortkomne íslb, men til ei bok/eit samlehand-
skrift som har innehalde íslb (meir eller mindre identisk med den bevar-
te) og dessutan Æt [Ættar tala] og Kœ [Konunga œvi], Dersom prologane
i dei to arbeida til Snorri ikkje viser til íslb, men til eit samlehandskrift
som har innehalde heile Aris produksjon, er det inga motsetning mellom
det som stár i desse prologane, og den tolkinga Árni Magnússon som den
fprste gav av prologen til íslb. Etter mitt syn er tolkinga til Árni Magnús-
son rett. Det Ari seier, er at han etter á ha vist íslb til dei kyrkjelege au-
toritetane skreiv ei ny íslb som i hovudsak var identisk med den forste,
berre noko auka sidan bispane og Sæmundr ynskte det; og dessutan har
han (etter at han viste íslb til dei kyrkjelege autoritetane)/... /ogsá skrive
ÆtogKce.“ (S.258.)
97. Der Gesichtspunkt der „auctoritas“ allein dúrfte hier kaum eine hinrei-
chende Erklárung sein.