Studia Islandica - 01.06.1989, Qupperneq 234

232
bjarnarson (Om de ..., S. 38-41) stimmt Gjessings These, daB es sich bei
Oddr um eine von Sæmundr stammende Passage handle, durchaus zu,
meint aber, dafi Sæmundr als Quelle fiir die Chronik nicht in Frage kom-
me; vgl. auch Anmerkung 23.
123. Th.M. Andersson: „Kings’ Sagas“, S. 211. Siehe zu diesem Problem
auch die in Anmerkung 71 zitierte Erörterung Anderssons.
124. G. Storm: MHN, S. XXIII.
125. Vgl. Anmerkung 110 und Kapitel II, 4, B, c uber Odds Óláfs saga als
Quelle Theodoricus’.
126. Vgl. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ... , S. 80,81 Anmerkung 1.
127. Vgl. Saga Óláfs Tryggvasonar (Hg. Finnur Jónsson), S. 98, 246. Siehe
dazu vor allem Kapitel II, 4, B, c úber Odds Óláfs saga als Quelle Theo-
doricus’, Zitat und Anmerkung 457, ferner Anmerkung 458.
128. H. Koht sagt (Innhogg og utsyn, S.218): „Vi har ikkje ringaste vitnemál
um at Sæmund har skrive nokon geografi for Noregsvelde, og vi kann her
likso vel tenke oss eit serskilt geografisk verk til grunnlag." Bjarni
Aðalbjarnarson meint (Om de ... , S.39): „Areseldre íslendingabók har
ikke inneholdt noen geografisk beskrivelse; det fremgár av en uttalelse i
prologen til den yngre: „... scrivaþa ecþessa of et sama far fyr útan áttar
tglo oc conunga œve.“ Det er selvfolgelig ogsá mulig at Odd her har öst
av en tapt kilde. Men vi b0r ikke regne med slikt hvis det ikke er pákre-
vet, og det lar sig ikke pá forhánd innvende noe mot den antagelse at
Sæmunds bok her danner grunnlaget. Ganske visst kan det ikke fra and-
re sider hentes grunner for at denne har inneholdt en beskrivelse av Nor-
ge, men det kan likevel godt ha vært tilfelle, og det er i og for sig ikke una-
turlig."
129. G.A. Gjessing: „Sæmund frodes forfatterskab“, S. 136.
130. Siehe náher dazu H.J. Witzel: Der geographische Exkurs in den lateini-
schen Geschichtsquellen des Mittelalters. Frankfurt am Main 1952. Vgl.
auch B. Guenée: Histoire ... , S. 166-167.
131. P. Lehmann: Skandinaviens Anteil... 2. Stúck, S. 77-78.
132. Vgl. diein Kapitel 1,5, A (Komposition der Historiadeantiquitateregum
Norwagiensium), Anmerkung 68 zitierte Erklárung H.J. Witzels.
133. S. Bugge: „Bemærkninger ...“, S. 25-26. Siehe auch T. Berntsen: Fra
sagn til saga, S. 55. Vgl. auBerdem S. Ellehpj (Studier.... S.148): „Skpnt
det ikke kan betvivles, at HNs forfatter benyttede Adam af Bremen som
kilde for sin fremstilling, er det sáledes omtvistet, hvor omfattende hans
lán af egentligt stof har været. I prologen er pávirkningen af formel art,
og ogsá i de geografiske afsnit er dette i væsentlig grad tilfældet; kun fá
oplysninger kan her f0res tilbage til Adam- af den gode grund, at der ik-
ke var meget at hente, navnlig ikke for en nordmand."
134. H.J. Witzel: Der geographische Exkurs ..., S. 147-148.
135. Vgl. B. Guenée: Histoire .... S. 166-167.
136. MHN, S. 119.
137. Saga Óláfs Tryggvasonar (Hg. Finnur Jónsson), S. 238.
138. Ebd.,S. 237-238.
139. Ebd.,S. 258.
140. Bjarni Aðalbjarnarson: Om de ..., S. 38.