Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 57

Madonna fra Kirkjubøur
65
den konsekvente Billeaødelæggelse, som sacte ind, da man i 1536
i England begyndte at opløse Klostrene. Bortset fra en kortvarig
Standsning under den katolsk-sindede Maria den Blodige blev Ud-
rensningen af saa at sige alle Former for Billedkunst i Kirkerne
fortsat med største Nidkærhed frem til Restaurationen i 1660. Da
var næsten kun Gravminderne tilbage. En engelsk Kunsthistoriker
har træffende sammenlignet Opgaven at skulle skrive en Oversigt
over sit Lands Middelalderskulptur med den, Palæontologen stilles
overfor, naar han ud fra et Par tilfældigt bevarede Knogler skal
prøve at fremmane en forlængst uddød Dyreraces Gestalt.
I en Situation som denne, hvor et Folk i religiøs Billedfornægtelse
har tilintetgjort sin Kunst, er det kun naturligt, at Kunsthistorikeren
afsøger tilgrænsende Omraader. Maaske findes der her bevaret Ar-
bejder, som i sin Tid importeredes fra det nu billedtomme Land.
Maaske kan der i disse Omraaders egen Billedkunst eftervises en
Indflydelse fra det fremmede, som genspejler det, der hisset er gaaet
tabt. Men Opgaven er til det yderste vanskelig, fordi det næsten to-
tale Tomrum i Oprindelseslandet i sig selv udelukker direkte
Sammenligninger og gør alle Ræsonnementer »farfetched«. Det er
derfor nok ikke tilfældigt, at det er nogle af Skandinaviens mest
fremtrædende Kunstforskere, der har følt sig tiltrukket af det højere
Skoleridt indenfor Faget, som det er at indkredse engelsk Ind-
flydelse i norsk og svensk Middelalderkunst; i Norge især Harrv
Fett og Martin Blindheim, i Sverige især Carl R. af Ugglas og Aron
Andersson.1)
Søger man at danne sig et Overblik over den Metode, de har an-
vendt, er det iøjnefaldende, at de som antageligt værende af engelsk
Oprindelse først og fremmest har udskilt en Række Arbejder af
højeste Kvalitet, der staar mærkeligt isolerede indenfor norsk og
svensk Kunstbestand: Mikaelsfiguren fra Mosviken (i Vitenskaps-
selskapets Samling i Trondheim), Madonnafigunen fra Austrat (sst.),
johannesfiguren fra Heggen (i Drammen Museum) o. s. v. Frem-
gangsmaaden er ingenlunde urimelig. Den hjemlige Billedkunst i
Sverreættens Norge og Folkungernes Sverige, d. v. s. den Billed-
kunst, hvis Arbejder kan indordnes i større Værkstedsgrupper, ligger
kvalitativt paa et meget smukt Gennemsnitsniveau. Hvad enten det