Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 314
322
Den lille domkirke i Kirkjubøur
været oventil, kan desværre ikke afgøres, for den øvre del af muren
er fuldstændig omsat i nyere tid.
De undersøgelser, der ligger til grund for det ovenstaende, bør,
nar kirken som følge af en række fugtskader i den nærmeste frem-
tid skal gennemga en grundig istandsættelse, udbygges betydeligt gen-
nem egentlige afdækninger af større dele af aftrykkene efter stol-
perne og den formodede fodrem samt gennem en omhyggelig af-
rensning af hvert enkelt plankeaftryk.
Selv om vi ma afvente denne lejlighed til at fa et virkeligt til-
fredsstillende overblik, sa forekommer det dog rimeligt at pege pa
de meget afgørende konklusioner, der allerede nu synes at kunne
drages. Da der ikke længere er grundlag for at tolke springet i nord-
muren som et skel mellem to byggefaser, ma den usædvanlig lange
og smalle, i planen rektangulære, kirke utvivlsomt opfattes som en
helhed, der er blevet til som resultat af en og samme byggeplan.
Dette forudsætter selvfølgelig, at der ikke ved kommende undersø-
gelser viser sig hidtil upáagtede skel i kirkens murværk.
Kirkerummets egenart, den pafaldende store længde i forhold til
bredden, fár vel netop sin forklaring i, at kirkens indre fra første
færd har været disponeret overordentlig særpæget. Thi det forhold,
at den østre halvdel af kirkens langvægge er udstyret med træpane-
ler, kan vel næppe tolkes pá anden máde, end at kirken har
været delt pá midten — utvivlsomt med en tværgáende korskillevæg
af træ — sáledes at det panelerede kor i øst og skibet i vest havde
nøjagtig de samme proportioner.
Da en sognekirke ikke disponeres pá en sá usædvanlig máde, og
da heller ikke en udformning som klosterkirke kan komme pá tale
her i Kirkjubøur, føres vi til den afgørende konklusion, at »Sogne-
kirken« simpelthen má være opført som domkirke, og ikke blot er
en kirke, der i mangel af bedre kom til at fungere som sádan.
Panelvæggene pá korets to sider gár, som fortalt, ikke helt ned til
murfoden, men standser noget over det niveau, i hvilket man má
forvente, gulvet har ligget. Det ligger derfor nær at formode, at
panelvæggene pá en eller anden made har knyttet sig til korets mø-
blering, og det er sáledes ikke utænkeligt, at der udgik et bænkesæde
fra den vandret liggende rem af tømmer, som afsluttede panelet for-
neden.