Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 318

326
Den lille domkirke i Kirkjubøur
men det er nu min temmelig sikre fornemmelse, at der i sa faid
havde været brugt andre ord. Der má være tale om en korindretning.«
Om den i brevet omtalte Mariekirke er identisk med den nuvæ-
rende »Sognekirke«, og om det omtalte »kor af træ« eventuelt stár i
forbindelse med de ovenfor omtalte panelvægge i denne kirkes kor,
eller brevet muligvis handler om en helt anden kirke pá stedet, kan
desværre ikke afgøres pá det forhándenværende grundlag.
Brevet fra 1320 kan sáledes heller ikke uden videre tages til ind-
tægt for den opfattelse, at der omkring dette tidspunkt bygges en
ny kirke — eller foretages en radikal ombygning af en eksisterende
kirke — i Kirkjubøur, idet en »korindretning« jo udmærket blot
kan have skullet indgá som en fornyelse af det indre af en forlængst
opført kirkes kor.
Derimod indeholder et andet kildeskrift af central betydning for
bispesædets historie, et brev skrevet i 1420 af den daværende fær-
øske biskop Johannes Teutonicus, oplysninger om egentlige kirke-
byggerier i Kirkjubøur (Alexander Bugge, Erkebiskop Henrik Kalt-
eisens Kopibog, Kristiania 1899. Se endvidere Jakob Jakobsen, Fær-
øske Folkesagn og Æventyr, Tórshavn 1961—64, s. XXI). Det
er her, der fortælles, at man lige nu har fundet en blyplade med
runeindskrift i biskop Erlendurs grav i Kirkjubøur, og at denne
indskrift biandt andet beretter, at »... Denne mand var den første,
som derefter begyndte at bygge huse af sten i bispegárden; men han
lagde ogsá grunden til en domkirke af sten og bragte arbejdet pá
den sá vidt, at væggene, i det mindste korets, blev næsten fær-
dige ...« I det samme brev oplyser bisp Johannes endvidere, at han
netop — altsá omkring ár 1420 — har lagt fundamenter til yder-
iigere kirkebyggeri i Kirkjubøur, nemlig til en Sct. Brandans kirke
og et Erlendur-kapel.
Sædvanligvis har man fæstet lid i hvert fald til den del af bisp
Johannes’ beretning, der omhandler Erlendurs stenkirkebyggeri, og
opfattet »Múrurin« som den domkirke af sten, Erlendur siges at
have pábegyndt, mens han var biskop i tidsrummet 126v<-1308. Det
er da ogsá muligt, det virkelig forholder sig sáledes for »Múrurin«
knytter sig tilsyneladende nært ti! det vestnorske kirkebyggeri,
vi kender fra tiden netop omkrine ái 1300; men hvis »Sognekirken«,