Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 199

Fleyggjarsteinur
207
verða lagt afturat, at vanligt er eisini at kalla smáar vindmylnur úr
viði, havdar til spæls, veðurhanar.
1 Noregi eru dømi um, at »veðurvitar« hava verið havdir á fjøll-
um, so at teir kundu síggjast víða. I Bjørgvin er fjall, ið eitur Fløy-
fjellet, stutt nevnt Fløyen. Um upprunan at hesum navni verður sagt
í norskari staðanavnaorðabók: »Har namn etter ei (nu nedreven)
fløy ‘vindfløy, verhane’, som har státt der i fleire hundre ár«.9
Høvundurin at hesum orðum, Oddvar Nes, fyrstiamanuensis, Bjørg-
vin, skrivar í brævi dags. 8.12.1980 sum svar til fyrispurning frá
mær:
De spør om namnet Fløyfjellet (i Bergen) og om litteraturtilvising til det.
Dette er vedlagt.
Nar det gjeld (vind)fløyer andre stader i Noreg, er eg ikkje viss pl om det
var særleg vanleg, men eg har funne følgjande namn pl trykk (utan at eg kjenner
det reale grunnlaget for namna):
Fløyfjellet (Vest-Agder, Sør-Audnedal herad, NLF 10:2.357), Fløyhaugen Roga-
land, Avaldsnes hd, NLF 11:2.316), Fløyfjell (Hordaland, Hosanger hd, NLF
12:2.521), Fløyrusten (Hordaland, Bruvik hd, NLF 12:2.521), Fløya (Nordland,
Steigen hd, NLF 18:4.339), Fløyfjellet (Nordland, Hamarøy hd, NLF 18:4.378),
Fløyfjellet (Nordland, Vlgan hd, NLF 18:4.533).
— Elles kjenner eg Fløya frl Tromsø. Rimeligvis er det her delvis oppkalling
etter Fløyfjellet (lokalform: Fløyen) i Bergen.
Hann vísir mær á forvitnisliga frágreiðing um Fløyfjellet í Bjørg-
vin,10 sum eg loyvi mær at endurgeva her í heild:
Fløifjellet har navn af den fløistang eller veirhane, som gjennem aarhundrcder
har svinget her oppe og viser vinden. Den er en ikke daarlig veirprofet; thi
det ved enhver, at naar fløien peger mod syd for sydlig og sydvestlig vind, saa
vil regnet vare ved, men hvis den omsider peger mod nord, saa er der godt
haab om opklarende veir.
Fløien nævnes allerede i Absalon Pedersens dagbog i et udbrud, hvor han klagcr
over usædelighed og mord; der omtales det fjeld, som fløien staar paa.
Allerede Edvardsen, og efter ham Holberg, fortæller om fløien: «De tyske udi
Svensgaard,» siger Edvardsen, «har af Arilds tid været forpligtede at holde den
vedlige, og inden 24 timers forløb under stor straf pligtskyldige at igjen opsætte
den, naar den enten af storm og uveir blev nedslagen eller af alder og forraad-
nelse nedfaldt, og det for denne aarsags skyld, at de for længe siden udi denne
gaard havde udi en af deres spil røget et menneske ihjel. Aar 1669 in majo lod
kommandanten Cicignon den forbedre med en liden skandse af sten omkring,
og efterdi den ikke vel kunde sees udi den yderste ende af byen mod Nord-