Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 67
Madonna fra Kirkjubøur
75
lands Bispearkiv: Indkomne Sager, Færøerne. 1729, 1750—1820 (Landsarkivet
for Sjælland, Kbhvn.).
6) Vargas Bedemars Beretning om sin Rejse til Færøerne er i Oversættelse
fra Tysk ved Børge Thorlacius aftrykt i Antiqvariske Annaler III (1820), S.
305—17; om Madonnafiguren se S. 308. Alt jvf. Else Kornerup: Edouard Vargas
Bedemar — En Eventyrers Saga (Kbhvn. 1959), S. 222—37.
7) I Udstillingskataloget Nr. 9.
8) Termansen: 22/1 1960; Thomsen: 23/8 1972; Wiik: 29/6 1976. I Føroya
Fornminnissavn.
ð) I Udstillingskataloget Nr. 169.
10) Aron Andersson: English Influence in Norwegian and Swedish Figure-
sculpture in wood 1220—1270 (Sthlm. 1949), S. 213 ff.
BESKRIVELSE
Madonnafigur fra Kirkjubøur Kirke. Føroya Fornminnissavn, Inv. Nr. 240.
Eg. H. 125 cm.
Maria sidder frontalt paa en med en Hynde belagt Bænk, der baade forneden
og oventil har kraftig Profilering. Hendes højre Haand, der formodentligt har
holdt et Scepter eller en Liliestængel, er strakt lige frem. Med venstre (hvoraf
kun Tommelfingeren kan anes paa Fig. 2.) løfter hun sin Kappe, saa Sømmen
falder lodret ned, og støtter samtidigt sit Barn, som hun har paa Skødet. Ogsaa
Jesusbarnet er frontalt placeret, men med Underkroppen drejet saa højre Fod
hviler paa Marias højre Knæ.
Over et Hovedlin, der falder ned over Skuldrene, bærer Maria en Krone med
syv nu forsvundne Takker, som har været bladet ned i Kroneringen og yderligere
fæstnet ved Fornagling. I Issen er bag Kronen to smaa, 2 cm dybe Huller, som
paa Grund af deres Plads og skraa Retning bedst lader sig forklare ved, at der
i dem har siddet Stivere for Kronens midterste Blad. Dette Blad har da for-
modentligt været særligt rigt udformet. Marias Klædedragt udgøres yderst af en
Kappe, hvis Sømme er gjort kraftigere i Halspartiet for at kunne illudere som
en Art Krave. Under Kappen bæres en vid Kjortel, der om Livet strammes ind
af et Bælte, hvis løse Ende hænger ned midt fortil. Kjortlens Brystparti dækkes
af et stort »Smykke« dannet af 11 mindre Gruber omkring en større, cirkulær,
5,2 cm i Diam. og ca. 1 cm dyb, med plan Bund. Der kan ved ingen af Gruberne
iagttages Mærker efter Stifter til Indfatninger, og det er maaske derfor tvivlsomt,
om der har siddet Sten i dem. Paa den anden Side tyder deres vekslende Form
og snart plane snart skaalformede Bund paa individuel Tilpasning til Sten, der
i saa Fald maa have været kittet fast. Kjortlen rækker til midt paa Læggene,
hvor en sid Underkjortel, der naar ned til de spidssnudede Sko, kommer til Syne.
Om Jesusbarnets Hoved sidder Rester af Søm, der antageligt har fastholdt en
Krone. Jesus er iklædt en fodlang Kjortel, der om Livet sammenholdes af et