Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 319

Den lille domkirke i Kirkjubøur
327
der jo nu ogsá viser sig at være opført som domkirke, er ældre end
»Múrurin«, kan det ikke udelukkes, at den »domkirke af sten«, som
Erlendur siges at have pábegyndt, er »Sognekirken«. At forestille
sig »Múrurin« pábegyndt lidt senere end hidtil antaget er derfor en
mulighed, som i hvert fald nu bør indgá i overvejelserne, for »Múr-
urin« lader sig jo ikke med fuld sikkerhed datere til at være pá-
begyndt netop i biskop Erlendurs tid. Sá nøje er det ikke muligt at
datere et bygningsværk alene pá et stilhistorisk grundlag, og andet
har vi endnu ikke at bygge pá.
Byggeriet, der ifølge biskop Johannes’ brev indledes i 1420, srár
formentlig i nøje forbindelse med biskoppens arbejde for at fá Er-
lendur kanoniseret som Færøernes skytshelgen. Hvorvidt det pábe-
gyndte byggeri er blevet realiseret, selv om det tilsyneladende ikke
lykkes for Johannes at gennemføre sit forehavende med Erlendur, og
om det i givet fald drejer sig om noget af det, vi nu ser pá stedet,
har vi desværre endnu ikke et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre.
Endelig skal det som afslutning pá dette forsøg pá at indkredse
problemerne omkring »Sognekirkens« datering nævnes, at hvis »Sog-
nekirken« har haft en forgænger pá omtrent samme sted, hvad meget
tyder pá, sá er det nærliggende at overveje, om ikke ogsá denne for-
gænger har haft status som biskopskirke eller domkirke. I hvert fald
allerede fra 1100-árenes første halvdel synes fastboende biskopper
at have residens i Kirkjubøur, og sá langt tilbage i tiden gár »Sogne-
kirken« næppe.
Som det fremgár, kan man ikke uden videre indpasse de tre mid-
delalderlige kirker, der nu er at se i Kirkjubøur, i det yderst frag-
mentariske billede, de skriftlige kilder giver af kirkebyggeriet pá
stedet. For at komme videre má man først og fremmest nøjere søge
at klarlægge, hvornár de enkelte kirker er opført, hvilket indebærer
fornyede studier i de tre bygninger og i det store materiale, der i
tidens løb er indsamlet ved arkæologiske undersøgelser. At udforme
den grundlæggende beskrivelse af Kirkjubøur-kirkernes historie er
saledes en uhyre kompliceret sag. Blandt andre har Sverri Dahl
arbejdet med opgaven i en árrække, og det er mit háb, at den her
fremlagte tolkning af »Sognekirkens« ældste historie — en tolkning
hvis tilblivelse udelukkende skyldes Sverri Dahls utrættelige inspira-