Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 316
324
Den lille domkirke i Kirkjubøur
syneladende ogsa kirken — udmærket være yngre, idet mønten jo
kan have været gammel, da den indgik i gulvets afretningslag. Det
er bemærkelsesværdigt, at der fra denne mønt og til de øvrige fire
middelaldermønter, der er fundet i kirken, er et temmelig stort spring
frem i tid, idet de sidstnævnte alle er fremstillet pá sá sent et tids-
punkt, at ingen af dem kan være tabt i kirken før en gang efter
ár 1447.
Af tre C-14 daterede prøver af forkullet træ, opsamlet i kirkens
fundament, er de to yngste, der jo især má pákalde interesse i denne
sammenhæng, dateret til henholdsvis 1265 ± 100 ár og 1320 +
100 ár (kalibreret, Clark, Antiquity, 1975).
I diskussionen om kirkens alder má dens forhold til »Múrurin«
inddrages, og da det nu viser sig, at »Sognekirken« ogsá er opført
som domkirke, kan den næppe tænkes pábegyndt i det samme tids-
rum som »Múrurin«. Den má da enten være opført før »Múrurin«
er endelig planlagt eller ogsá efter det tidspunkt, hvor færdiggørel-
sen af den næsten fuldførte, store domkirke kan have været opgivet.
Den sidste mulighed forekommer umiddelbart ikke sá sandsynlig,
idet man synes, det ville være rimeligere at bruge kræfterne pá at
fuldføre »Múrurin« end at kaste sig ud i et helt nyt domkirke-
byggeri. Et sádant ræsonnement er dog i sig selv langt fra et til-
strækkeligt grundlag til at afgøre spørgsmálet.
I april máned 1320 skriver biskoppen pá Færøerne et brev til
'biskoppen i Bergen (Diplomatarium Norvegicum, Bd. VII, nr. 90),
og udtaler i brevet bl. a. hábet eller forvisningen om, at Jomfru Maria
ved sine fortjenester og forbønner (nemlig overfor Gud) vil skaffe
Bergen-bispen plads i englenes kor til gengæld for, at han (altsá Ber-
gen-bispen) har bidraget til hendes forherligelse med det kor af træ,
som han har »ordineret« (se nedenfor) til Mariekirken i Kirkjubøur,
det vil sige hendes kirke.
Museumsinspektør Tage E. Christiansen, der i samarbejde med ma-
gister Herluf Nielsen, Diplomatarium Danicum, har ydet mig den
store hjælp at fremlægge den ovenfor anførte tolkning af en del af
Kirkjubøur-biskoppens pá latin affattede brev, tilføjer den følgende
kommentar: »Hvad der helt præcist ligger i ordene »ordinare« (ordi-
nastis) og »conferre« (contulistis), som bruges om Bergen-bispens