Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 61

Madonna fra Kirkjubøui
69
forklares ved, at der kun var nedsendt Fotografier af de udskaarne
Bænkevanger og det saakaldte Bispesæde, men ikke af Madonna-
figuren.
I Tórshavn kom Figunen længe til at sove Tornerosesøvn. Mærke-
ligt at hverken Anders Bugge, som var paa Færøerne i 1926, eller
Poul Nørlund, som gæstede Øerne i 1948, ofrede den behørig Op-
mærksomhed, fremstaaende Rendere og Skildrere af Middelalderens
Kunst som de begge var. Figuren var derfor ogsaa ukendt for Aron
Andersson, da han i 1949 udsendte sit grundlæggende Arbejde om
engelsk Indflydelse paa norsk og svensk Træskulptur indenfor netop
den Periode, hvortil Madonna fra Kirkjubøur maa henføres.
Figuren er i Dag en Ruin. Beskadigelserne paa Snitværket er op-
regnet i den nedenfor følgende Katalog-Beskrivelse, og her skal der-
for kun et Par andre, helt fundamentale Forhold nævnes:
Nu fremtræder Figuren som Friskulptur, men baade den stærkt
hulede Rygside og Sømspor i de plane Bagkanter viser klart, at den
har været fæstnet til en Bagklædning. Føjes hertil, at der ifølge
Inventarfortegnelserne for Kirkjubøur Kirke endnu i Midten af
1700-Aarene var bevaret »en Fdimmel«, d. v. s. en Baldakin, over
Figuren,5) kan der ikke være megen Tvivl om, at den er skaaret til
Indfatning i et Skab som det, der eksempelvis er bevarøt omkring
en ikke meget yngre Mariafigur fra Mule Kirke i Island (i Nationaí-
museet, København). Man undervurderer sikkert de Gamle, hvis man
frakender dem Evne til ved Udformningen af en Skulptur at afpasse
den efter den planlagte Montering. Allerede i denne Fienseende
er Figurens Virkning derfor nu en helt anden end den oprindeligt
tilsigtede.
Men yderligere. Af Inventarfortegnelsierne fremgaar, at Figuren i
1700-Aarene stod paa Gulvet i Kirkens Kor, hvor den maa have
suget godt og rigeligt med Fugt til sig. Fugtighed vekslende med
haard Udtørring, hvordan denne saa end er sket, har mørnet Træets
Overflade og fremkaldt Revner, der ofte gaar paa tværs af dets
Struktur. Kridtgrunden under Stafferingen maatte paa disse Betin-
gelser nødvendigvis løsne sig, men endnu i 1819 kunde Eventyreren
Grev Vargas Bedemar betegne Figuren som »særdeles vel vedlige-
holdt« og notere, at Marias Bænk havde været forgyldt,6) hvad den