Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 158

166
Færøerne og Dansk Folkemuseum
samling paa Færøerne af ældre Tiders Brugsgjenstande, Træsager,
Tøjer, Smykker o. s. fr.« Man habede pá et rigt udbytte for — som
man bemærkede —: »Færøerne havde ikke som Island været besøgt
af Rejsende, der havde opkjøbt og bortført Oldsager. Saa meget
mere maa der formodes, at der i mangt et Hus henligger mærkelige
Gjenstande upaaagtede og til ingen Nytte«.
Om amtet har reageret pá henvendelsen er tvivlsomt, men amt-
mandskonen tog sig ialtfald af sagen, for 1889 nedsendte fru Therese
Buchwald en løb (leypur), en fjeldstav og to modeller i færøsk
dragt, som amtmandens kokkepige Inga Højgaard og stuepige
Rachel Thomsen havde fremstillet, »og det har været dem en Æres-
sag at gøre det saa korrekt og smukt som muligt«. Iøvrigt slutter
fru Buchwald sin korrespondance som følger: »Med Hensyn til at
skaffe Museet andre Genstande ser det ikke lovende ud«.
Der skulle da ogsá gá en rum tid, inden museet skaffede sig andre
kontakter pá Færøerne, men i mellemtiden havde det fáet en værdi-
fuld samling pá 40 numre, som kaptajn Daniel Bruun i 1896 havde
indsamlet væsentlig pá Eysturoy og Borðoy. I 1897 gjorde distrikts-
læge Jørgensen, Trongisvágur, opmærksom pá de bilæggere, der
stadig var i brug i færøske hjem og vedføjede som en strøtanke:
»Mon en færøisk Røgstue med Figurer i Nationaldragt ikke skulde
have Interesse«.
Som nævnt havde Bernhard Olsen tidligt haft sin opmærksomhed
henvendt pá den færøske røgstue, som han regnede for et vigtigt
led i boligens udvikling. Netop i 1897 var han i færd med at reali-
sere sin plan om et frilandsmuseum som en naturlig videreudvikling
af sit interiørprincip og overvejede da ogsá at fá færøsk byggeskik
repræsenteret. Han stilede tilogmed meget højt, idet han arbejdede
pá at fá flyttet de gamle bygninger fra kongsgárden i Kirkjubøur til
Danmark. I december 1897 skrev han derom til direktøren for
Nationalmuseets 2. afdeling, W. Mollerup, i anledning af et møde
i Oldskriftselskabet, hvor Daniel Bruun havde talt om færøsk bygge-
skik og nævnt bispegárden i Kirkjubø. »Jeg meddelte«, siger Bernhard
Olsen, »at for nogle Aar siden fik jeg Anmodning fra Færinger,
deriblandt Rigsdagsmanden, om at erhverve Bygningen, der beboes
af en Kongsbonde og ejes af Staten. Jeg bad Henry Petersen om at