Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 66

74
Madonna fra Kirkjubøur
Skæringer dog frem, naar man betragter den Maade, hvorpaa Kap-
pens Fald over Marias højre Knæ er gjort; paa Svenneby-Figuren
forsigtigt og gnidret klæbende sig til Laarets Runding, paa Ma-
donna fra Kirkjubøur fejende flot skaaret i en stor kurvet Flade.
Det er Træk som disse, der taget tilsammen fremkalder det Indtryk,
at der imellem de to Figurer bestaar en markant Forskel, som nok
er af teknisk men saa vist ogsaa af kunstnerisk Art. Madonna-Fi-
guren fra Kirkjubøur er ekspressiv med en vidunderlig Rejsning,
aaben og glad, Svenneby-Figuren lige som lukket inde i sig selv,
stillestaaende og veg. Hvad Aron Andersson i sin indtrængende
Analyse af Svenneby-Madonnaen tolker som decideret engelsk,10)
fremtræder langt tydeligere i Figuren fra Kirkjubøur. Er nogen af
de to Figurer et Importstykke fra England, maa det være den fær-
øske, medens Slægtningen fra Bohuslan i saa Fald bedst forklares som
en hjemmegjort, norsk Replik.
Om dette vil fremtidig Kunstforskning kunne tvistes. Men tilbage
bliver, at Føroya Fornminnissavn, som Vennen Sverri Dahl nu tager
Afsked med, i Madonnafiguren fra Kirkjubøur ejer en af Skandi-
naviens prægtigste Middelalderskulpturer.
NOTER
*) Et Udvalg af de vigtigste Bidrag til Behandlingen af dette Problem frem
til o. Midten af 50’erne er foretaget i Litteraturfortegnelsen til Martin Blindheims
Artikel: Engelsk stilinnflytelse, Kulturhist. leks. f. nord. middelalder III (1958),
Sp. 638—56. Af Arbejder, som ikke har naaet at komme med, maa her, hvor
det drejer sig om Paavirkninger i 1200-Aarene, især peges paa: Aron Andersson:
England-Norge-Sverige i 1200-talets plastik, Konsthistorisk tidskrift XXIV
(1955), S. 41—56.
2) Rune Norberg: Bohusláns Medeltida Tráskulptur, Goteborgs og Bohusláns
Fornminnesforenings Tidskrift 1939, S. 6 ff. — Bohuslán hørte til Norge indtil
Roskilde-Freden 1658 ganske som Færøerne gjorde indtil Kiel-Freden 1814.
3) Svenneby-Figurens engelske Proveniens er senest fastholdt af Aron Anders-
son i: Medieval wooden Sculpture in Sweden, Vol. II (Sthlm. 1966), S. 115.
4) Korrespondancen vedr. Afgivelsen af det gamle Inventar er — med en
syrlig Kommentar — aftrykt i Jóannes Paturssons posthumt udgivne Erindringer:
Tættir úr Kirkjubøar søgu (Tórshavn 1966), S. 246—-55.
5) Inventarfortegnelserne, hvoraf den ældste er dat. 17/6 1729, findes i Sjæl-