Fróðskaparrit - 01.01.1981, Blaðsíða 60

68
Madonna fra Kirkjubøur
er selve Billedmagerne eller blot nogle af denes Værker, som er
hentet udefra og har paavirket og højnet denne Standard, er det
klart, at en saadan Import som Hovedregel kun kan have haft
Mening, hvis Kvaliteten var eksceptionel. At det er fra England,
for Sveriges Vedkommende tillige fra Frankrig, Paavirkningen gaar,
maa imidlertid snarest udliedes af vort bredere Kendskab til Peri-
odens politiske og handelsmæssige Forbindelser. De stilisitiske Jævn-
føringer med de sparsomme Levn af engelsk Middelalderkunst, der
føres frem til Støtte for Karakterisering af Arbejder som de ovenfor
nævnte som ægte engelske, er ofte9t af begrænset Beviskraft.
Ved en Udstilling 1 Goteborg i 1923 af ældre Kirkekunst fra
Vestsverige fremvistes for første Gang en mesterlig men ilde med-
handlet Madonnafigur fra Svienneby (Fig. 1), der baade ved sin
Kvalitet og sin isolerede Stilling indenfor Bohuslans øvrige Træ-
skulptur gled naturligt ind i den her antydede Sammenhæng. Da
Figuren i 1939 publiceredes af Rune Norberg,2) følte han sig fristet
til at opfatte den som et Importarbejde fra England, men Marias
rundkindede og friske Ungpigeansigt — hans egen Beskrivelse —
fik ham dog trods alt til at beslutte sig for en norsk og da snarest
sydnorsk Kunstner som Ophavsmand til Figuren.
Hverken Carl R. af Ugglas eller Aron Andersson er imidlertid
i Tvivl om, at vi her staar overfor et genuint engelsk Stykke.3)
Flovedargumentet er igen den eksceptionelle Kvalitet, men sam-
Stemmende peger de — for mig at se temmelig »farfetched« — paa
en sitilistisk Overensstemmelse med Fremstillingen af de kloge og de
daarlige Jomfruer paa Archivolten i Lincoln-Katedralens Domme-
dags-Portal. Holder denne Jævnføring Stik, kan Svenneby-Figuren
dateres til ca. 1250—70.
I Tórshavn, i Føroya Fornminnissavn, findes en nært beslægtet
og derfor tilnærmelsesvis samtidig Madonnafigur (Fig. 2). Den
stammer fra Sognekirken, d. v. s. den fordums Katedralkirke, i
Kirkjubøur, og fjernedes herfra i 1874 tillige med, hvad ellers var
i Kirken af gammelt Inventar. Sammen med dette blev den det føl-
gende Aar af Færøernes Amt og Provsti tilbudt Oldnordisk Museum
i København, hvor man dog fandt, ait den »ikke ville egne sig godt
til Opbevaring i det.«4) Tom Skrivebordssnak, som formentlig skal