Fróðskaparrit - 01.01.1981, Page 164
172
Færøerne og Dansk Folkemuseum
muligt for folkemuseet at sende medarbejdere til Færøerne for at
samle ind. Man fandt imidlertid en fortræffelig hjælp i læge R. K.
Rasmussen, der i 1920 havde nedsat sig i Eiði.7) Allerede efter et
par ars ophold havde han i sit vidtstrakte lægedistrikt bemærket,
at der ikke fandtes en eneste kakkelovn, men mange bilæggere
i brug »og desuden alle vegne — over sumpede Steder i Gaderne,
over Rendestene, i Kostalde og som Dørtrin — Plader af Ovne, som
ikke mere bruges«. Til brug for en registrering heraf bad han
museumsinspektør Jørgen Olrik om at matte lane Harry Fetts bog
»Gamle norske Ovne« (1905). Olriks eget arbejde »Gamle Jærn-
ovne« (1912) ejede han allerede.8)
Fra 1934 gik der en strøm af færøske genstande fra lægeboligen
i Eiði til folkemuseet, alle ledsaget med udførlige oplysninger om
hjemsted, brug og benævnelser og i mange tilfælde med fotografier
af tingene i funktion. Hele materialet var følgeligt af høj viden-
skabelig kvalitet, men Rasmussen ønskede desuden, at det skulle
kunne vises. Den 8/2 1935 bemærkede han saledes: »Jeg ser selvsagt
ikke gærne, at de Ting, jeg samler til Museet, bliver til Studiebrug
alene, At samle Udstillingsgenstande er mit Maal«. Og vigtigere
endnu er hans betragtninger det følgende ar: »Jeg har nu sendt Dem
69 Ting. Har Nationalmuseet 500 Genstande og er disse samlet med
Omhu og Forstand og ledsaget af gode Oplysninger, har National-
museet en Samling, som kan vises frem til hvem som helst. Jeg kan
ganske vist ikke samle 500 Genstande i en Haandevending, jeg maa
have 8—10 Aar dertil, men gør det noget? Hastværk er jo Last-
værk! Min Indsamling gaar ikke ud paa at samle de allersjældneste
Ting eller det helt enestaaende. Jeg holder mig til Kulturen ved
Aarhundredskiftet, d. v. s. Tiden inden Motoren holdt sit Indtog.
Det maa dog tilføjes, at denne Kultur i mangt og meget er Oldtidens
og Middelalderens«.
R. K. Rasmussen naede ikke sit mal med de 500 genstande, men
det er først og fremmest hans fortjeneste, at folkemuseets færø-
samling bade er repræsentativ og eksemplarisk oplyst og et godt ud-
tryk for hans kulturhistoriske indsigt.9) Hans hjælpsomhed mod
folkemuseet kendte ingen grænser. Da forfatteren af denne rede-
gørelse efter krigens slutning i 1947 planlagde en undersøgelse af