Fróðskaparrit - 01.01.1981, Page 354
Normandsdalen og de færøske figurer
362
Restaurering og vurdering.
Den hvide maling og de sorte bogstaver forsvinder efterhaanden,
og den mørkegraa og vaade sandsten træder frem og overtrækkes
langsomt med et grønligt slør. Der bliver i tidens løb udført en
række smaareparationer og lapperier, nogle af dem ved en restau-
rering i 1800-aarenes slutning, men det er først i 1950’erne, at de
to grupper paa hver sin side af indgangen til dalen er saa ødelagte,
at man maa skride til en nyhugning.
Forfaldet fortsætter naturligvis for alle de øvrige figurer og med
accelererende styrke. Det skyldes ikke mindst de mange træer, der
nu er blevet saa høje og har faaet saa tætte kroner, at figureme altid
staar i skygge. De er permanent fugtige og alger, mosser og lavver
sætter sig overalt. Nedfaldende grene slaar alle fremspring paa
figurerne i stykker, og de mange jerndyvler, der er indsat mellem
figurernes stentromler ruster og udvider sig til det tredobbelte —
med store sprængninger til følge og indtrængen af fugt i de nye
revner.
I 1976 blev det overdraget billedhugger Eric Erlandsen at afvaske
samtlige figurer. Det var ogsaa sket ved den sidste istandsættelse,
men denne gang viste det sig, at bevaringstilstanden var langt daar-
ligere end antaget.
Af de 68 figurer var kun 5 i nogenlunde stand, 43 var meget for-
vitrede og 20 saa voldsomt forvitrede eller skadet af andre faktorer,
at deres tilstand maatte betegnes som kritisk. Enkelte af de 20
maatte betegnes som absolut ruin. Af de færøske 10, var de to i
nogenlunde stand, fem var meget forvitrede og to voldsomt for-
vitrede — den ene af dem maatte betegnes som ruin.
Denne undersøgelses nedslaaende resultater har Eric Erlandsen
samlet i sin omfattende rapport, der i tekst og i tegninger af figu-
rerne fra alle sider nøje skildrer, hvad der er tilbage af originalen,
hvad der er cementreparationer og hvad der helt er forsvundet.
Samtidigt tager han hele anlægget op til ny vurdering.
»Det er nemt nok at se, at figurerne har kulturhistorisk be-
tydning, alene som dragthistorie er de fænomenale.
Men det er ikke deres eneste kvalitet.
Den arkitektoniske ramme er et stykke forrygende formkunst,