Skírnir - 17.06.1911, Side 81
Visindastörf Jóns Signrðssonar.
177
egssögu sinni, að ísland hafi fyrst komist í hreint p e r -
sónusamband við Noreg (sem reyndar síðar hafi
breyst í realsamband). En verst á að vera meðferðin á
orðum Þórðar, því að þar láti Jón hann segja hið gagn-
stæða við það sem hann í raun og veru hafi sagt. Orð
Þórðar eru á latínu. Orðrétt eru þau þessi: »Höfðingja-
stjórn Islands endaði þannig, landið og íbúar þess komust
undir vald Noregsríkis, ekki sigraðir með valdi (hervaldi)
heldur sem félagar, að höldnum sínum eigin lögum og
lofum«. Síðasta setningin er sama sem Dahlmann segir
og rétt er. Agreiningurinn milli Kn. Berlíns og Jóns er
nú sá, að Berlín leggur aðaláhersluna á orðin, »komust
undir vald Noregsríkis«, en sýnist blunda andspænis á-
framhaldinu. Jón leggur mesta áhersluna á orðin »sem
félagar« og áframhaldið. Sannleikurinn er sá, að það er
Þ ó r ð u r sem er i mótsögn við sjálfan sig. Það er í
raun og veru hugsunarrangt að segja, að »menn komist
undir vald annara sem félagar«. Þetta útilokar
hvort annað. Hvað sem nú Þórður hefir meint með orð-
um sínum um »vald Noregsríkis« (mér er til efs, hvort
hann hefir ekki haft þessi orð alveg sömu merkingar sem
»Noregs konungs*, regnum = konungdómur = konung-
ur), þá er það tvímælalaust að hann hefir skoðað íslend-
inga sem stýrandi sjálfum sér með sínum eigin lögum eftir
sera áður, og kallar þá »félaga« (en ekki »þegna«) Norð-
manna. Eftir þessu er það fullkomlega skiljanlegt, að
Jón lætur orðin »sé komnir í samband við Noreg« svara
til fyrstu orðanna hjá Þórði; það hlyti að vera meiningin;
hann hefir skýrt þau eftir ótviræðri merkingu síðari orð-
anna. Jón hefði auðvitað átt að þræða orðin, og sýna
þessa hugsunarvillu Þórðar, en það er fullkomlega afsak-
anlegt,- að hann gerði það ekki, heldur tók meininguna,
og mér þykir það vafalaust, að Jón hefir náð réttri hugs-
un Þórðar. Hér er ekki að tala um vísvitandi rangfærslu.
IN. Fél. ritaði Jón — eftirtalningu JónsÞorkelssonar —,
auk þess sem nefnt er, um verslun í 14. og 29. árg., um
alþing í 18., um fjármál í 10., 11., 23. og 25., um lands-
12