Skírnir

Årgang

Skírnir - 17.06.1911, Side 98

Skírnir - 17.06.1911, Side 98
194 Jón Sigurðsson sem stjómmálamaður. um landið; engir vegir nema þeir sem hestahófarnir höfðu troðið síðan á landnámstíð; engar skipaferðir umhverfis landið, og gufuskip alveg óþekt hér; landbúnaður eins og hann hafði verið frá fornu, eða jafnvel lakari í sumum greinum; sjávarútvegur á smábátum og því aflalaust og hallæri, ef fiskurinn kom ekki sjálfkrafa inn á fiskimið,. eða ef gæftaleysi var, eða þá hvorttveggja; tekjur lands- ins að eins nokkrir tugir þúsunda ríkisdala, — þegar alt þetta er athugað, þá virðist það nokkurn veginn ljóst, að það þurfti djörfung og óbifanlega sannfæringu fyrir mál- stað sínum, fasta og örgga trú á þjóðinni og framtíð lands- ins, til þess að koma fram með þetta frumvarp, slíkar tillögur. Að vísu er ekki liklegt, að Islendingar hefðu játað frumvarpinu óbreyttu eins og það lá fyrir, þó Jón Sigurðs- son hefði þá ekki verið uppi, og þannig játast undir Dan- mörk, en þ a ð má telja vafalaust, að réttindum lands- ins hefði eigi verið haldið fram með annari eins þekkingu og þarafleiðandi eins skörpum rökum fyrir þeim, ef hans hefði eigi notið, og þ a ð er víst, að enginn þeirra manna, sem þá voru uppi, var eins vel að sér í stjórnmálum sem hann, og því hefði verið innanhandar að glepja mönnum sjónir af þeim, sem betur þóttust upplýstir, og fylgjandi voru stjórninni. Með þessum tillögum lagði Jón Sigurðsson grundvöll- inn undir stjórnarbaráttuna, þann grundvöll, sem Islend- ingar hafa síðan bygt á, þrátt fyrir margskonar riðlun í því máli og útúrdúra, sem venjulega hafa verið óheppilegir og málinu til skaða, og við þennan grundvöll er haldið enn þann dag i dag. En málið kom aldrei til atkvæða á þjóðíundinum, því eins og þjóðkunnugt er, sleit konungs- fulltrúi fundinum í fullkomnu lagaleysi og með skömmum til þingmanna fyrir framkomu þeirra, svo að Jón Sig- urðsson fékk eigi leyfi til þess að verja gjörðir þings- ins, þó hann beiddi sér hljóðs í því skyni, svo að hann varð að láta sér nægja að mótmæla í nafni kon- ungs og þjóðarinnar slíkri lögleysu, og undir það tóku
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.