Eimreiðin


Eimreiðin - 01.01.1900, Qupperneq 61

Eimreiðin - 01.01.1900, Qupperneq 61
6i bygging og hrúguleg, eins og þess konar byggingar eru vanar að vera, þótt nytsamar séu. Ef vér snúum oss til vinstri handar eða til suðurs, þá er þar urð og stórgrýti og hallar niður að »Vatnsmýrinni«, sem svo er kölluð; hún nær alt yfir að Skerjafirði og Skildinganesi; en hinu- megin við Skerjafjörð sjást BESSASTAÐIR, þar sem skólinn var og Grímur bjó; hafa þeir nú sett ofan síðan Grímur fór, hvað sem síðar verður. Pá sjást og þar nú oft fiskiduggur, sem liggja í »Seilunni«; svo nefnist höfnin eða víkin fyrir framan »Skansinn«, en nú er alt þetta horfið. í vestri gnæfir Snœfellsjökull eins og hvítur hjálmur upp af hafsbrúninni, og þar austur af vatnar yfir fremstu fjöllin á Snæ- fellsnesi og alt norður að Kolbeinsstaðafjalli og Fagraskógarfjalli, þar sem Grettir var; þá kemur hinn mikli og stórkostlegi fjalla- hringur, sem myndast af Akrafjalli, Skarðsheiði og Esjunni, Mos- felli, Lágafellshömrum og til suðurs og austurs af Henglinum. þá er Vífilsfell og suðurfjöllin, Helgafell og Langahlíð og Reykjanes- fjöllin með Hádegishnúk, Keili og Fagradalsfjalli og yfir að Ut- skálum, sem sést hilla undir í björtu veðri. Pá tekur við hafs- brúnin á Faxaflóa. Nær sést alt Seltjarnarnesiö, Valhúsið (sem svo er kallað af því *fálkafangar« höfðu þar kofa til að ná fálkunum), Nesstofa og Lambastaðir og margir aðrir bæir. Pá sjást og öll skerin fyrir framan nesið og vitinn fremst á nesinu við »Gróttu«, en það nafn er sama sem »grotti«, sem merkir kvörn (skylt »grjót« og »grýta«) og hefur það nafn án efa komið til af því, að þar svellur sjórinn í út- synningunum og hringast í kringum nesið og keyrir brim og ósjó inn á Kollafjörð, hafa Reykjavíkurbryggjur einatt orðið að kenna á því og margt hefur skemst af þeim sjávargangi; en »skerja grotta« kölluðu fornskáld hafið, sem Snæbjörn kvað: »Hvatt kveða hroera grotta | hergrimmastan skerja út fyr jarðar skauti | eylúðrs níu brúðir«. Ear er fult af skerjum og boðum og sigling varúðarverð; þá liggja eyjar nær og draga úr hafrótinu: Akurey yzt, þá Örfirisey og hólmar þar út frá, en nokkuð fjær er Engey. Allar þessar eyjar •eru grasi vaxnar og prýða mjög, þar sem þær eru eins og fagur- grænir blettir í bláum sjónum. Akurey mun aldrei hafa verið bygð; þar hefur verið allmikil lundatekja; á Orfirisey var fyrrum »kaupstaðurinn« og var þá kallað »HOLMENS HAVN«, og bær hefur
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.