Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1886, Qupperneq 89

Skírnir - 01.01.1886, Qupperneq 89
ÞYZKALAND. 91 mikið rætt, og þvi í tollmálum til framgöngu, t. d. tollum á trje og korni auk fi., sem að tollverndum lýtur, bæði landyrkju og iðnaði til handa. Bismarck varð opt að beita sjer öllum við, að málum hans yrði ekki hrundið. Hann sagðist svo geta bezt hlynnt að högum bænda og verkmannastjettarinnar. Hann minnist á orðtak jbjóðverja: «eigi bóndinn til peninga, eiga allir;>. Einu sinni var það borið upp á þinginu að taka af sunnudagavinnu, og þvi fylgdu bæði fulltrúar kósialista og ihaldsmanna ásamt hinum kaþólsku — hvorutveggju í guð- rækninnar nafni — en Bismarck þótti hjer ísjárvert. Menn mættu ekki hamla verknaðarfólkinu frá þvi með lögum, að innvinna sjer skildinga á helgidögum. það gæti munað marga um 70 mörk á ári. Og hvað guðsorðagagnið snerti, þá ætlaði hann, að laga nauðung á enska vísu mundi vart bæta um guð- ræknina. Hann sagðist einu sinni hafa lcomið til Hull eptir sigling í óveðri og stormi, «Nú lá vel á mjer» sagði Bism., «og jeg kominn á land, enn blístraði eitthvað visulag á leið- inni. Undir eins kemur einn af samferðamönnum mínum til mín og segir: ««Jeg verð að biðja yður, herra minn! að hætta þessu blístri!»» — ««því þá. það liggur svo vel á mjer»» — ««það er sunnudagur í dag!»» og nú ljet hann mig skilja, að jeg gæti komizt í klandur, ef jeg gerði ekki að ráði hans. Jeg tók það þegar af að snúa við þegar og út á skip». — Svo lauk, að málinu skyldi frestað og eptir þeim skýrslum skyldi beðið, sem menn nú söknuðu. — því má við bæta, að þingið gerði yfirbót synda sinna, og veitti ekki að eins fje, sem Bis- marck beiddist til deildarstjórans i utanríkisstjórninni (sjá «Skírni» i fyrra. 111. bls.), en launaframlög til nýrra konsúla á ymsum stöðum. A báðum þingum fór opt enn í bága með stjórninni og forvígismönnum kaþólska flokksins, og Windhorst vjek jafnan að sínu gamla viðkvæði, að kaþólskir menn mundu aldri við sina kosti una, og páfinn og kirkjan aldri við prússneskt ríki fullum sáttum taka, fyr enn maílögin (1873) væru úr gildi tekin. Djarfara tók hann til orða á fundi, sem kaþólskir menn hjeldu i Miinster i byrjun septembermán., enda voru það allt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.